Rejsefradrag – Midlertidigt arbejdssted – Landbrugsmedarbejder

Sagen omhandlede en klagers krav om ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter til kost og logi på 216.444 kr. for indkomståret 2009. Klageren, der havde sædvanlig bopæl i Ukraine, var ansat i [virksomhed1] ApS i Danmark.

Klageren havde indgået to ansættelseskontrakter: den første som fastansat medhjælper fra 1. november 2008, og den anden som driftsleder fra 1. februar 2009, gældende indtil opholdstilladelsen udløb.

SKAT's afgørelse

SKAT havde ikke godkendt fradraget. SKAT argumenterede, at klagerens første ansættelseskontrakt var en fast ansættelse, og at ansættelsesforholdet fortsat var gældende. Det blev vurderet, at en midlertidig arbejds- og opholdstilladelse ikke i sig selv gjorde arbejdsstedet midlertidigt. Derfor opfyldte klageren ikke kravet om et midlertidigt arbejdssted i henhold til rejsereglerne, og fradrag for udgifter til kost og logi efter Ligningsloven § 9a kunne ikke godkendes.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at det selvangivne fradrag skulle godkendes. Det blev anført, at arbejdsforholdene ændredes væsentligt den 1. februar 2009, hvor klageren skiftede ansvars- og arbejdsområde fra almindelig medarbejder til driftsleder. Klageren gjorde gældende, at der var tale om et midlertidigt arbejdssted, og at betingelserne for at være på rejse var opfyldt. Der blev henvist til retspraksis, herunder SKM 2008.853 og SKM 2008.1001, som understøttede, at et arbejdssted kan være midlertidigt i mere end 12 måneder, og at en ny 12-måneders periode kan påbegyndes ved skifte til et andet arbejdsprojekt for samme arbejdsgiver.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9a, stk. 1, som definerer, hvornår en lønmodtager anses for at være på rejse. Retten bemærkede, at et arbejdssted højest kan anses for midlertidigt i 12 måneder ved anvendelse af standardsatsen for kost efter Ligningsloven § 9a, stk. 5. En ny 12-måneders periode påbegyndes ved et arbejdsstedsskifte, defineret som skifte til en ny arbejdsplads (mindst 8 km væk), skifte til et andet arbejdsprojekt, eller arbejdsgiverskifte.

Retten var enig med SKAT i, at den midlertidige opholds- og arbejdstilladelse ikke udgjorde en reel tidsbegrænsning af ansættelsen. Desuden fandt retten, at den omstændighed, at klageren fik en ny stillingsbetegnelse fra 1. februar 2009, ikke kunne anses for et skifte til et andet arbejdsgiverprojekt. Derfor stadfæstede Landsskatteretten SKAT's afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om ikke at godkende fradrag for rejseudgifter til kost og logi på 216.444 kr.

Retten fandt, at klagerens ansættelsesforhold hos [virksomhed1] ApS ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse i henhold til Ligningsloven § 9a, stk. 1. Selvom klageren havde en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse, ansås dette ikke for en reel tidsbegrænsning af ansættelsen, da nye tilladelser kunne opnås.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at den ændring i stillingsbetegnelse, som klageren fik fra 1. februar 2009 (fra medhjælper til driftsleder), ikke udgjorde et skifte til et andet arbejdsgiverprojekt i henhold til Ligningsloven § 9a, stk. 5, 3. pkt.. Der var således ikke grundlag for at påbegynde en ny 12-måneders periode for midlertidigt arbejdssted, og klageren opfyldte ikke kravet om et midlertidigt arbejdssted. Landsskatteretten henviste til retspraksis, herunder SKM 2008.1001, men fandt ikke, at klagerens situation faldt inden for de definerede kriterier for et arbejdsstedsskifte.