Bopæl i Danmark udløste registreringsafgift for polsk indregistreret bil

Sagen omhandlede, hvorvidt en polsk indregistreret bil, ejet af en polsk statsborger med bopæl og arbejde i Danmark, var omfattet af dansk registreringspligt og registreringsafgift. Klageren, der arbejdede som avisbud, blev stoppet af politiet, mens hun kørte i bilen.

Klageren argumenterede for, at hendes ophold i Danmark var midlertidigt, da hun og hendes kæreste planlagde at vende tilbage til Polen, hvor de var i gang med at bygge et hus. Hun hævdede desuden at have fået vejledning fra SKAT om, at hun lovligt kunne benytte bilen, så længe den var ude af Danmark mindst hver 14. dag. Hun påberåbte sig desuden EU-rettens principper om fri bevægelighed.

SKAT fandt, at klageren havde taget bopæl og havde sit hjemsted i Danmark i henhold til Registreringsbekendtgørelsen § 7. SKAT lagde vægt på, at klageren havde haft folkeregisteradresse og lønarbejde i Danmark i flere år. Dermed var hendes centrum for livsinteresser i Danmark, og bilen skulle indregistreres og afgiftsberigtiges i henhold til Registreringsafgiftsloven § 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Formalitet

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig. Retten vurderede, at:

• SKAT havde oplyst sagen tilstrækkeligt i overensstemmelse med officialprincippet.
• Afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 24, da den henviste til relevante retsregler og de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet.
• Der var ikke bevis for, at SKAT havde ydet forkert eller mangelfuld vejledning i strid med Forvaltningsloven § 7, stk. 1. Klageren havde derfor ikke en retsbeskyttet forventning om afgiftsfritagelse.

Realitet

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klageren havde bopæl og var hjemmehørende i Danmark. Køretøjet var derfor registreringspligtigt i henhold til Færdselsloven § 72, stk. 1 og afgiftspligtigt efter Registreringsafgiftsloven § 1.

Retten lagde vægt på følgende faktorer:

• Klageren havde folkeregisteradresse i Danmark sammen med sin kæreste.
• Klageren var registreret indrejst i Danmark den 6. april 2009, men havde modtaget løn fra en dansk arbejdsgiver siden juni 2007.
• Køretøjet blev anvendt til både privat kørsel og erhvervsmæssig avisdistribution i Danmark.

Klagerens tilknytning til Polen, herunder en adresse hos forældrene og køb af en byggegrund, ændrede ikke ved, at hendes bopæl i registreringsafgiftslovens forstand var i Danmark. Afgørelsen var i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/182/EØF, da retten til midlertidig indførsel forudsætter, at man har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat, hvilket ikke var tilfældet for klageren.

Landsskatteretten fandt heller ikke, at afgørelsen krænkede EU-traktatens regler om fri bevægelighed eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da afgørelsen var baseret på bopæl og ikke nationalitet. Anmodningen om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen blev afvist.