Revisors fejl anerkendes ikke som 'særlig omstændighed' for ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på at genoptage skatteansættelser for indkomstårene 2002, 2004 og 2005 ekstraordinært. Klagerens daværende revisor havde undladt at indsende selvangivelser, hvilket førte til, at SKAT foretog skønsmæssige ansættelser. Klagerens nye repræsentant anmodede om genoptagelse og anførte, at de skønsmæssige ansættelser var materielt forkerte på en række punkter og medførte en samlet nedsættelse på ca. 3,8 mio. kr.

Klageren argumenterede for, at der forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet fejlene skyldtes svigt fra tredjemand (revisor), og at det ville være urimeligt at opretholde de forkerte ansættelser grundet beløbenes væsentlighed. Det blev anført, at klageren først fik kendskab til fejlene ved skift af rådgiver, og at 6-månedersfristen for anmodning derfor skulle regnes fra dette tidspunkt, eller at der burde dispenseres fra fristen.

De ønskede ændringer

Klageren anmodede om følgende korrektioner:

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at klageren havde haft mulighed for at reagere på de fremsendte agterskrivelser og årsopgørelser, og at revisors fejl ikke kunne begrunde en dispensation fra fristerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002, 2004 og 2005.

Begrundelse

Retten lagde til grund, at den ordinære frist for at anmode om ændring af en skatteansættelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 var udløbet.

For at opnå ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er det en betingelse, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen. Landsskatteretten fandt, at klageren senest ved modtagelsen af årsopgørelserne for de pågældende år havde fået kundskab om de forhold, der lå til grund for ansættelserne. Anmodningen om genoptagelse var derfor indgivet for sent i henhold til fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten fastslog desuden, at der ikke forelå "særlige omstændigheder", der kunne begrunde en dispensation fra 6-månedersfristen. Retten konkluderede, at:

• Det forhold, at klageren havde overladt sine skatteforhold til en revisor, som efterfølgende ikke varetog opgaven korrekt, kunne ikke betragtes som en særlig omstændighed.
• Ansvaret for, at skatteansættelsen er korrekt, påhviler den skattepligtige, også selvom der er antaget professionel bistand.
• De øvrige argumenter, herunder beløbenes størrelse og sagens kompleksitet, kunne heller ikke kvalificeres som sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til dispensation.

På denne baggrund var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.