Maskeret udlodning: Afholdelse af ikke-erhvervsmæssige udgifter i selskab

Sagen omhandler, hvorvidt klageren, som eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, var skattepligtig af maskeret udlodning i indkomstårene 2004 og 2005. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af 81.594 kr. i 2004 og 136.777 kr. i 2005, da selskabet havde afholdt diverse udgifter, som ikke blev anset for erhvervsmæssige for selskabet, men derimod private udgifter for klagerens søn, der var ansat som administrator og sælger i selskabet.

[virksomhed1] ApS, stiftet i 2003, handlede med beklædning og drev konsulent- og kursusvirksomhed. Selskabet solgte rideudstyr fra udenlandske leverandører til detailbutikker og modtog provision. Klageren var eneanpartshaver og direktion, men modtog ikke løn. Virksomheden blev drevet fra klagerens søns privatadresse, hvor der var indrettet kontor og showroom. Sønnen var ansat med en månedsløn på 15.000 kr., bil til rådighed, og selskabet dækkede husleje, varme og elektricitet for hans lejemål.

De påklagede udgifter

SKAT havde oprindeligt forhøjet den maskerede udlodning betydeligt, men efter fremsendelse af yderligere materiale blev beløbene nedsat af skatteankenævnet. De resterende omstridte udgifter, som selskabet ikke fik godkendt fradrag for, og som klageren blev beskattet af som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, omfattede:

• Varekøb samt arbejdstøj og rensning: Køb af almindelig beklædning (jakker, bukser, skjorter, sko) til brug for messer og som oplæg til produkter.
• Repræsentationsudgifter: Restaurantbesøg, tobak, vin, spiritus, gaver og blomster. Flere bilag manglede anledning og deltagere, og julegaver til ansatte blev også bestridt.
• Annoncer: En annonceudgift fra før selskabets stiftelse.
• Fortæring under rejser: Udgifter til bespisning af klagerens søn under rejser og kørsel i Danmark.
• Kaffe og brød til personale: Udgifter til kaffe, brød, sodavand, slik, avis m.m., hvor dokumentation manglede for en del af beløbet.
• Vedligeholdelse af bil: En udgift, der var fratrukket to gange.
• Parkering: Parkeringsafgifter.
• Småaktiver: Udgifter til kamera, bærbar DVD-afspiller, GPS, tasker, kufferter, mikrobølgeovn, badevægt og køkkenvægt.
• EL: Udgifter til elektricitet på klagerens søns bopæl, ud over den godkendte husleje.
• Vedligeholdelse af lokaler samt rengøring og renovation: Udgifter til garderobeskab, lamper, juleartikler, planter, krukker, gødning, rendegraver, hegn, vinduespolering og haveservice på sønnens privatadresse.
• Aviser: Yderligere udgifter til aviser udover et godkendt helårsabonnement.
• Faglitteratur: Udgifter til "Computer [...]" og abonnement på "[...]".
• Gebyrer: Diverse gebyrer, hvoraf en del var fejlkonterede private udgifter, og den resterende del manglede dokumentation.
• Afskrivninger: Afskrivninger på "småanskaffelser fra [person1]" (klagerens søn), hvor købet ikke var dokumenteret.

Klagerens repræsentant påstod, at den maskerede udlodning skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært skulle beløbet beskattes som yderligere løn til klagerens søn, modregnet i hans ansættelseskontrakt. Repræsentanten argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og nødvendige for selskabets drift, herunder kundebesøg og præsentation af kollektioner. Det blev også anført, at en del af udgifterne kunne henføres til erhvervsmæssige arrangementer, og at et eventuelt restbeløb burde falde under en bagatelgrænse for maskeret udlodning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse for både indkomstårene 2004 og 2005. Klageren blev anset for skattepligtig af maskeret udlodning med henholdsvis 81.594 kr. i 2004 og 136.777 kr. i 2005.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren som hovedanpartshaver havde bestemmende indflydelse og rådighed over selskabets midler. Det forhold, at selskabet havde betalt for klagerens søns private udgifter, var muliggjort af parternes interessesammenfald, og beløbene blev derfor anset for at have passeret klagerens økonomi. Det blev fremhævet, at Ligningsloven § 16 A, stk. 1 ikke kræver, at den direkte begunstigede er hovedanpartshaveren selv, når fordelen tilfalder et nærtstående familiemedlem, jf. Vester Landsrets dom af 9. september 2010.

I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke karakteriseres som en privatudgift. Bevisbyrden for en fradragsberettiget driftsomkostning påhviler klageren og skærpes ved personsammenfald eller interesseforbundne parter.

Landsskatteretten fandt, at de af selskabet afholdte udgifter, som klageren var beskattet af som maskeret udlodning, ikke havde en tilstrækkelig konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse til at kunne anses for erhvervsmæssige udgifter.

Specifikke udgiftsposter

• Varekøb og rensning af arbejdstøj: Udgifter til beklædning anses som privatudgifter, medmindre der er tale om speciel påklædning (f.eks. uniformer med firmalogo). Da tøjet var almindeligt og købt i almindelige tøjforretninger, blev udgifterne anset for private og beskattet som maskeret udlodning.
• Repræsentationsudgifter: Udgifterne opfyldte ikke formkravene til behørig dokumentation, jf. Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet § 10. Deltagere og anledning var ofte ikke anført på bilagene. Julegaver til tidligere ansatte eller manglende dokumentation for julegaver til klagerens søn, der oversteg den skattefri grænse på 500 kr., blev heller ikke godkendt.
• Annoncer: Udgiften var afholdt før selskabets stiftelse, og der var ikke dokumentation for en erhvervsmæssig begrundelse.
• Fortæring under rejse: Udgifterne til bespisning af klagerens søn under kørsel i Danmark i forbindelse med kundebesøg blev anset for private udgifter, da han ikke blev anset for at være på rejse i skattemæssig forstand.
• Kaffe og brød til personale: Udgifterne, der også omfattede sodavand, slik, avis m.m., blev ikke dokumenteret som afholdt over for personalet og blev anset for betaling af private udgifter.
• Vedligeholdelse bil og parkeringsafgift: En udgift til bilvedligeholdelse var fejlagtigt bogført to gange, og klageren havde ikke dokumenteret, at selskabet ikke havde betalt beløbet to gange. Parkeringsudgiften blev anset for afholdt i klagerens søns private interesse.
• Vedligeholdelse, renovation og rengøring samt el: Udgifterne vedrørte rengøring og renovering af klagerens søns private bopæl samt anskaffelse af møbler og planter til denne adresse. Den forretningsmæssige begrundelse var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og udgifterne blev anset for afholdt i klagerens søns interesse.
• Småaktiver og afskrivninger: Anskaffelsen af aktiver som DVD-afspiller, badevægt, køkkenvægt og mikrobølgeovn blev anset for at være af personlig interesse. Afskrivninger på aktiver købt fra klagerens søn blev ikke godkendt, da overdragelsen ikke var dokumenteret, og beløbet blev anset for uberettiget udbetalt fra selskabet.
• Aviser og faglitteratur: Selskabet havde allerede fradrag for et avisabonnement, og behovet for yderligere aviser og faglitteratur (som f.eks. "Computer [...]" og abonnement på "[...]") blev ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort som erhvervsmæssigt. Udgifterne blev anset for afholdt i sønnens private interesse.
• Gebyrer: Klageren havde ikke dokumenteret den erhvervsmæssige begrundelse for gebyrudgifterne.