Efteropkrævning af el- og vandafgift - Momsfri personbefordring - Fuld godtgørelse nægtet

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af 1.230.887 kr. i el- og vandafgift for perioden 1. november 2006 til 30. september 2009. Klageren, en fællesregistreret virksomhed bestående af et luftfartsselskab ([virksomhed1] A/S) og et rejsebureau ([virksomhed4] A/S), havde hidtil anset sig berettiget til fuld godtgørelse af energiafgifter for [virksomhed1] A/S og delvis godtgørelse for fællesudgifter baseret på en samlet momsrefusionsprocent.

Virksomhedens aktiviteter

• [virksomhed1] A/S: Hovedaktivitet er befordring af charterpassagerer til udlandet, hvilket er momsfritaget, men giver ret til momsgodtgørelse efter Momslovens § 45, stk. 3. Selskabet har også momspligtigt salg af varer om bord.
• [virksomhed4] A/S: Udbyder og sælger ferierejser (pakkerejser, som hverken giver momsfradrag eller momsgodtgørelse) og udenrigs personbefordring (momsgodtgørelsesberettiget). Har desuden mindre momspligtige indtægter fra f.eks. kantinesalg og annoncer.

SKATs og klagerens uenighed

SKATs afgørelse byggede på, at godtgørelse af el- og vandafgift i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 16 og Vandafgiftsloven § 9, stk. 2 alene er knyttet til virksomhedens fradragsret for indgående moms efter Momslovens § 38, stk. 1, og ikke til retten til momsgodtgørelse efter Momslovens § 45. SKAT argumenterede, at aktiviteter, der er momsfritaget og kun giver ret til momsgodtgørelse (som udenrigs personbefordring), ikke giver ret til godtgørelse af energiafgifter. For rejsebureauet [virksomhed4] A/S anførte SKAT desuden, at selskabets aktiviteter i overvejende grad faldt ind under begrebet "bureauvirksomhed" i bilaget til elafgiftsloven, hvilket udelukker godtgørelse af elafgift.

Klageren fastholdt, at SKATs sondring mellem momsfradrag og momsgodtgørelse var uhjemlet og byggede på en forkert forståelse af momsloven. Klageren mente, at en samlet fradragsprocent på 100% for [virksomhed1] A/S, som følge af momsgodtgørelsesberettigede aktiviteter, også skulle lægges til grund for energiafgiftsgodtgørelsen. Klageren påpegede, at transportvirksomheder ikke tidligere var nævnt som virksomheder med begrænset energiafgiftsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af el- og vandafgift. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Elafgiftsloven § 11, stk. 16 og Vandafgiftsloven § 9, stk. 2, som fastslår, at godtgørelse af disse afgifter alene kan ske i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift efter momsloven, og ikke i samme omfang som virksomheden har godtgørelsesret for moms.

Landsskatteretten henviste til Vestre Landsrets dom i SKM 2009.466, der fastslog, at begreberne "fradrag for" og "godtgørelse af" moms ikke er synonyme. Denne sondring anses for generelt gældende for momsgodtgørelse efter Momslovens kapitel 10 i modsætning til fradragsret efter Momslovens kapitel 9.

Konsekvens for klageren

• Personbefordring: Da persontransport med fly er momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 15 og kun giver ret til momsgodtgørelse efter Momslovens § 45, stk. 3, men ikke fradragsret, er der ikke ret til godtgørelse af el- og vandafgift for denne aktivitet.
• Rejsebureauvirksomhed: For [virksomhed4] A/S's elforbrug fandt Landsskatteretten, at selskabets aktiviteter overvejende var omfattet af bilaget til elafgiftsloven som bureauvirksomhed. Dette udelukker ret til godtgørelse af elafgift, uanset om der var tale om momsfritagne rejsebureauydelser eller momspligtigt salg af annoncer.

Landsskatteretten fandt desuden ikke grundlag for, at klageren ved tidligere kontroller havde fået en retsbeskyttet, berettiget forventning om at kunne få fuld godtgørelse af energiafgifterne.