Landsskatteretten: Opgørelse af fortjeneste ved salg af landbrugsejendom efter § 4B-vurdering

Sagen vedrørte opgørelsen af fortjenesten ved salg af en landbrugsejendom efter en § 4B-vurdering. Sagen var en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 28. november 2007, anmodet af klageren i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46.

Skatteankenævnet havde oprindeligt ansat fortjenesten til 337.110 kr., mens klageren selv havde selvangivet fortjenesten med 93.758 kr.

Sagens baggrund

Klageren solgte ejendommen Y1-vej, Y1-by, den 31. marts 2003 for 2.143.500 kr. Ejendommen, der var erhvervet før 19. maj 1993, var vurderet som en landbrugsejendom på 23,9 ha. En § 4B-vurdering fra 1993 fastsatte ejendommens værdi til 1.150.000 kr., men der forelå ingen fordeling af denne vurdering mellem stuehus, grundværdi og forskelsværdi.

Fordelingerne for vurderingerne pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996 var som følger:

Der var desuden foretaget forbedringer og vedligeholdelse på ejendommen i årene 1993-2003:

Skatteankenævnets argumentation

Skatteankenævnet argumenterede for, at den manglende fordeling af § 4B-vurderingen skulle foretages skønsmæssigt. De foreslog en forholdsmæssig fordeling baseret på vurderingen pr. 1. januar 1993, da denne lå tættest på § 4B-vurderingen. De ansatte stuehusværdien til 392.917 kr. (205.000 kr./600.000 kr. x 1.150.000 kr.). Nævnet bemærkede, at stuehusets andel af anskaffelsessummen kun udgjorde 18 %, sammenlignet med 28-34 % i vurderingerne og 37 % af salgssummen. De mente, at stigningen i § 4B-vurderingen skyldtes en generel værdistigning for hele ejendommen.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod principalt, at stuehuset nominelt skulle værdiansættes til 205.000 kr. Subsidiært foresloges 1996-vurderingen som en mere egnet fordelingsnøgle, da den alene omfattede det solgte efter salg af mælkekvoten i 1995. Alternativt skulle værdiansættelsen sættes lidt højere, dog maksimalt 310.500 kr.

Repræsentanten anførte, at stuehusets værdi i 1996 på 205.000 kr. indikerede, at den ikke var væsentligt højere i 1993. Stigningen i ejendomsvurderingen fra 1993 til § 4B-vurderingen på 550.000 kr. kunne forklares med en mere korrekt vurdering af jorden og jordens tillægsparcelværdi, samt inkludering af mælkekvoten. Det blev fremhævet, at grundværdierne i Y1-amt i 1993 var vurderet meget lavt, og at værdireserver på mange ejendomme tidligere var tillagt tillægsparcelværdien, ikke stuehusværdien. Klageren foreslog følgende fordeling af § 4B-vurderingen:

Klageren afviste skattemyndighedens anskuelse om sammenhæng mellem forholdstal i salgs- og købssituationen, da salgssummen var opgjort og fordelt i 2003 mellem uafhængige parter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at der skulle foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede ejendomsværdi fra § 4B-vurderingen på 1.150.000 kr. for at beregne anskaffelsessummen for den solgte andel af jorden.

Retten fandt, at § 4B-vurderingen kunne fordeles som selvangivet, med følgende værdier:

Ved vurderingen blev der lagt vægt på:

• Oplysninger om jordpriser i området i 1993.
• At tillægsparcelværdien generelt var ansat forsigtigt ved vurderingen pr. 1. januar 1992.

Landsskatteretten godkendte således den selvangivne fortjeneste på 93.758 kr., hvilket ændrede skatteankenævnets afgørelse.