Skattepligt ved salg af ejendom – Beboelseskrav ikke opfyldt

Sagen omhandlede en klagers anmodning om bindende svar vedrørende skattefrihed ved salg af en ejendom beliggende på [adresse1], [by1]. Klageren ejede allerede en primær bolig på [adresse2], [by1], hvor klageren og ægtefællen havde boet siden henholdsvis 1989 og 1974. Den omstridte ejendom på [adresse1] blev købt i 1997 og var en naboejendom til den primære bolig. Ifølge Det Centrale Personregister havde ingen været tilmeldt adressen på [adresse1] i klagerens ejertid.

Skattecenteret afviste anmodningen om skattefrihed med henvisning til, at ejendommen på [adresse1] alene havde været anvendt som en supplerende privat bolig. De argumenterede for, at administrativ praksis krævede, at en supplerende ejendom kun kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis den havde været anvendt som bolig af arbejdsmæssige årsager. Da bebølseskravet i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ikke var opfyldt, var fortjenesten skattepligtig.

Klageren påstod, at salget skulle være skattefrit. Klageren forklarede, at købet af naboejendommen skyldtes et behov for en større have samt klagerens og datterens svære allergi over for græs- og birkepollen, idet ophold i bjælkehuset på [adresse1] mindskede allergigenerne. Kommunen havde anerkendt, at begge ejendomme blev anvendt af familien til bebølse, og familien anså boligerne for at høre sammen og benyttede begge dagligt. Klageren henviste til SKM2007.147.HR, hvor Højesteret fastslog muligheden for at have to helårsboliger samtidigt, der begge kunne være omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Klageren argumenterede for, at Skatteministeriet og SKAT havde overfortolket dommen ved at udlede, at det alene var en betingelse for skattefrihed af bolig nr. 2, at den havde været anvendt af arbejdsmæssige årsager. Klageren mente, at et reelt behov, som allergi, også burde anerkendes. Der blev også henvist til SKM2010.60.BR, der anerkendte skattefrihed for sommerhuse, der lå tæt på hinanden, under Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsskatteretten bemærkede, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtiges indkomst efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. For at opnå skattefrihed efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 skal huset have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden. Det beror på en konkret vurdering, om bebølse har fundet sted i lovens forstand, og det er ikke tilstrækkeligt med blot ophold; det skal sandsynliggøres, at ejeren har haft til hensigt at tage varigt ophold på ejendommen. Landsskatteretten fandt, at salget af ejendommen på [adresse1] ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen, da klageren havde en helårsbolig på [adresse2], hvor folkeregisteradressen var. Ejendommen på [adresse1] blev betragtet som en supplerende helårsbolig, der ikke havde tjent som bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, selvom klageren havde haft ophold og overnattet der i sommerperioden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecenterets afgørelse om, at fortjenesten ved salg af ejendommen på [adresse1], [by1], ville være skattepligtig. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Klageren har en primær helårsbolig beliggende på [adresse2], [by1], som siden 1989 har tjent som bolig for familien, og hvor klagerens folkeregisteradresse er.
• Ejendommen på [adresse1], [by1], blev betragtet som en supplerende helårsbolig.
• Selvom klageren har haft ophold og overnattet i ejendommen i sommerperioden, ændrer dette ikke ved, at ejendommen ikke har tjent som bolig for klageren i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand. Det er ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold; det skal sandsynliggøres, at ejeren har haft til hensigt at tage varigt ophold på ejendommen, hvilket ikke blev anset for opfyldt for den supplerende bolig.