Afgørelse om registreringsafgift på mandskabsvogn ved vagtordning

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt en mandskabsvogn, der var fritaget for registreringsafgift, var blevet anvendt i strid med betingelserne for denne fritagelse. SKAT havde truffet afgørelse om, at mandskabsvognen var registreringsafgiftspligtig i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, med henvisning til, at køretøjet fast blev anvendt med udgangspunkt i medarbejderens privatadresse.

Sagens baggrund

Selskabets mandskabsvogn blev stoppet af politiet, hvor chaufføren angiveligt udtalte, at han havde bilen med hjem hver dag. Selskabet havde en entrepriseaftale med [virksomhed1], der forpligtede dem til at levere mandskab i døgnets 24 timer i forbindelse med akut opståede kabelbrud, med krav om fremmøde inden for 1 time på hverdage og 1,5 time på søn- og helligdage. Chaufføren havde vagt den pågældende dag og havde i 2003 underskrevet en erklæring om, at varebiler på gule plader kun måtte benyttes til erhvervsmæssig kørsel.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport af materiel, værktøj, materialer og personer til og fra arbejdspladser. Kørsel mellem virksomhed/kunder og privat bopæl blev anset for privat befordring. SKAT anerkendte, at der i særlige tilfælde kan anvendes en mandskabsvogn til en vagtordning, men opstillede ni betingelser, herunder krav om forretningsmæssigt behov, nødvendighed af mandskabsvognen, forbud mod privat kørsel, vagtplan og rapporteringspligt, samt at den vagthavende skulle være i tjeneste hele vagtperioden. SKAT mente, at den faste anvendelse til/fra medarbejderens privatadresse var i strid med betingelserne, og afviste selskabets henvisning til undtagelsen om "betydelig afstand" mellem bopæl og arbejdssted, da afstanden i dette tilfælde kun var 4,3 km, og arbejdsstederne lå i samme område.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at mandskabsvognen ikke skulle pålægges registreringsafgift. De argumenterede for, at alle SKATs ni betingelser for anvendelse i forbindelse med en vagtordning var opfyldt. De fremhævede, at arbejdets art og omfang, herunder aftalen med [virksomhed1], gjorde det nødvendigt at transportere stort materiel og mandskab. Selskabet bestred SKATs fortolkning af chaufførens udtalelser til politiet, idet de mente, at udtalelserne var kortfattede og kunne fejlfortolkes. De understregede, at mandskabsvognene normalt afleveres på virksomhedens adresse efter arbejdstid og kun medtages hjem af medarbejdere med vagt, hvilket var en nødvendig forudsætning for at opfylde de kontraktmæssige tidsfrister over for [virksomhed1]. Selskabet mente, at SKAT blandede reglerne om vagtordning sammen med reglen om "betydelig afstand", og at en godkendt vagtordning medfører, at kørslen er erhvervsmæssig, uanset afstanden mellem privat bopæl og virksomhedens adresse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og pålagde ikke ny registreringsafgift i medfør af Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Begrundelse

Retten lagde til grund, at selskabet siden 1. januar 2003 havde en kontraktlig forpligtelse med [virksomhed1] om at stille mandskab til rådighed 24/7 med kort varsel for akutte opgaver, herunder telt- og afspærringstilsyn samt gravearbejde. Dette krævede hurtig udrykning med materiel og mandskab.

Landsskatteretten fandt, at:

• Brugeren af mandskabsvognen havde reel vagtforpligtelse den pågældende dag, jf. fremlagt vagtplan.
• Brugeren havde underskrevet en erklæring i oktober 2003 om, at selskabets varebiler på gule plader udelukkende måtte anvendes til erhvervsmæssig kørsel og ikke til private formål.
• Brugerens medtagen af mandskabsvognen til hjemadressen den 24. juni 2009 skete inden for rammerne af Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8.
• SKAT ikke havde sandsynliggjort, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med loven. Vurderingen var baseret alene på en afhøring af brugeren, hvis oplysninger var dokumenteret i stikord og vendinger, der ikke med tilstrækkelig klarhed fastslog spørgsmål eller svar, og som ikke var underbygget af andre oplysninger.
• Dette skulle sammenholdes med selskabets forklaring om, at mandskabsvognene uden for arbejdstiden er parkeret på virksomhedens adresse, medmindre de indgår i vagtordningen, samt brugerens underskrevne erklæring om lovlig anvendelse.

Landsskatteretten gav på denne baggrund selskabet medhold i den nedlagte påstand.