Landsskatteretten: Tillæg for privat benyttelse af firmabil - IT-rådgivningsvirksomhed

Sagen omhandlede et selskabs pligt til at betale tillæg for privat benyttelse af en varebil i henhold til vægtafgiftsloven. Selskabets aktiviteter bestod i IT-rådgivning, softwareudvikling og relaterede serviceydelser. Den omstridte varebil, en Toyota Corolla Verso Combivan, var erhvervet i 2005 af den personligt drevne virksomhed, der senere blev omdannet til selskabet. Køretøjet var registreret som 100 % erhvervsmæssigt anvendt, men var ikke indregistreret i selskabets navn, men i den personligt drevne virksomheds navn med adresse på hovedaktionærens bopæl.

SKAT havde efter et kontrolbesøg anset køretøjet for privat anvendt i selskabet. Dette skyldtes primært oplysninger fra hovedaktionæren og revisor om, at hovedaktionæren anvendte køretøjet til kørsel mellem hjem og selskabets adresse. SKAT anså ikke køretøjet for specialindrettet og henviste til, at kørsel mellem bopæl og forretningssted i en ikke-specialindrettet bil altid anses som privat kørsel, jf. SKM2008.354. SKAT krævede desuden tilbagebetaling af fratrukket moms ved anskaffelsen og beskatning af fri bil for hovedaktionæren i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

Klagerens argumenter

Selskabet nedlagde påstand om, at der ikke skulle betales tillæg for privatbenyttelsesafgift. Hovedaktionæren anførte, at hans udtalelser til SKAT var forvirrende og ikke afspejlede den faktiske brug. Selskabet fremførte flere argumenter til støtte for, at varebilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt:

• Vagtordning: Selskabet opererede med en vagtordning, hvor hovedaktionæren medtog køretøjet med udstyr og materialer til bopælen for at kunne rykke ud direkte til kunder ved fejl. Dette var nødvendigt for at undgå driftstab hos kunderne. Den lejlighedsvise kørsel mellem hjem og arbejde var derfor led i en tilkaldevagt eller virksomhedsrelateret kørsel.
• Specialindrettet køretøj: Køretøjet var udstyret med et stort reolsystem i bagagerummet, der fyldte hele gulvarealet og var nødvendigt for at transportere værktøj og materialer som IT-konsulent. Bilen bar præg af erhvervsmæssig anvendelse med firmalogoer, og den lugtede i perioder efter besøg på landbrugsejendomme, hvilket gjorde den uegnet til privat brug. Fotos viste snavsede sæder og bundmåtter.
• Faktisk kørsel: Den lejlighedsvise kørsel mellem selskabets forretningsadresse og privatadressen var alene foretaget i forbindelse med tilkaldevagt, kørsel direkte til en kunde næste morgen eller konstruktion af IT-løsninger i værkstedet på privatadressen. Køretøjet kørte ca. 17.000 km årligt, hvoraf ca. 9.000 km blev faktureret kunder. Differencen skyldtes ikke-fakturerbar erhvervsmæssig kørsel.
• Privat bil til rådighed: Hovedaktionæren og hans hustru havde en privat Toyota Avensis til rådighed for al privat kørsel, hvilket understregede, at varebilen ikke blev brugt privat. SKAT havde desuden ikke observeret varebilen parkeret på hovedaktionærens hjemadresse eller faktisk anvendt til privat kørsel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at der i henhold til Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1 skal svares vægtafgift af samtlige køretøjer, og at der skal betales tillæg for privat eller blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af visse motorkøretøjer. Et køretøj anses for privat anvendt, når det ikke bruges i forbindelse med virksomhed eller som led i et ansættelsesforhold, jf. Vægtafgiftsloven § 2, stk. 2. Blandet anvendelse foreligger, når køretøjet bruges både i virksomhed og til formål, der er virksomheden uvedkommende, jf. Vægtafgiftsloven § 2, stk. 3, nr. 1.

Udgangspunktet er, at virksomheden skal betale tillæg for privat anvendelse, og det påhviler selskabet at godtgøre, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Landsskatteretten fandt det efter en konkret vurdering tilstrækkeligt godtgjort, at varebilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Afgørelsen blev truffet med vægt på følgende:

• Hovedaktionærens forklaringer om den faktiske kørsel i varebilen.
• Det forhold, at hovedaktionæren havde en personbil til rådighed til privat brug.
• SKAT havde ikke observeret privat kørsel i varebilen.

I konsekvens heraf blev det fastslået, at der ikke skulle betales tillæg for privat benyttelse i henhold til Vægtafgiftsloven § 2. Selskabet kunne derfor fradrage moms på leje af bilen. SKAT's afgørelse blev ændret, og den påklagede afgørelse nedsat.