Afslag på genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse vedrørende aktiehandel

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 11. september 2009. Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse med henvisning til en række momenter, der angiveligt talte for en ny behandling af sagen.

Klagerens argumenter for genoptagelse var mangeartede og omfattede både nye faktiske oplysninger og processuelle indsigelser:

Nye momenter og faktuelle fejl

• Sprognævnets udtalelse: En udtalelse fra G1 (Sprognævnet) vedrørende fortolkningen af ordet "agter" i en agterskrivelse var ikke blevet nævnt eller kommenteret i den oprindelige kendelse, selvom den undsagde SKATs fortolkning.
• Subjektiv vurdering: Klageren anførte, at Landsskatterettens brug af termen "ses" i den tidligere kendelse, når den vurderede, om et forslag opfyldte lovens krav om en hensigtserklæring, var udtryk for en subjektiv og vilkårlig opfattelse, og der efterlystes en objektiv begrundelse.
• Inkonsekvent sprogbrug: SKAT havde i en identisk sag for 2003 anvendt lovens term "agter", men skiftede sprogbrug i den aktuelle sag uden forklaring, hvilket skabte forvirring.
• Fejl i anskaffelsestidspunkt: Kendelsen konkluderede, at X-aktierne var købt i 2001, fordi det var det første år med indberettet udbytte. Klageren påpegede, at indberetningssystemet først blev indført i 2001, og at dette var en fejlslutning. Parternes samstemmende, revisorbekræftede erklæringer om anskaffelsen burde have været lagt til grund.
• Dokumentationskrav i familiehandler: Kendelsen byggede på manglende dokumentation for køb og salg af X-aktierne. Klageren fremhævede, at samstemmende erklæringer fra "sælger" (faderen) og "køber" (datteren) var fremlagt, og efterlyste en klar stillingtagen til dokumentationskrav i transaktioner mellem nære familiemedlemmer.
• Aktiesplit overset: Klageren hævdede, at SKAT fejlagtigt havde overset, at X-aktierne i 2000 blev spaltet to for en, hvilket medførte en fordobling af anskaffelsesprisen. Dette beviste fejl i SKATs skønnede pris.
• Misforståelse af "pulje": Kendelsen henviste til, at aktierne havde henligget i en pulje, hvilket Landsskatteretten ikke kunne følge. Klageren forklarede, at puljen var ophævet for årtier siden, og de omhandlede aktier udelukkende havde ligget i klagerens depot. Klagerens fader havde deltaget i generalforsamlinger som aktionær, hvilket beviste, at aktierne var erhvervet før aktiespaltningen i 2000, og at der ikke lå skattetænkning bag de finansielle metoder.

Processuelle indsigelser

• Udvidelse af sagen: Sagsbehandleren inddrog salg af aktier i G2, som ikke havde været en del af SKATs eller SANs oprindelige behandling af sagen, hvilket klageren anså for at være i strid med elementære retsplejeprincipper.
• Beskyldninger om udeholdte poster: Klageren ønskede at blive renset for sagsbehandlerens udtalelse om, at der var konstateret "aktieindkomst, som ikke er selvangivet", da dette var sårende og ærekrænkende.
• Partisk sagsbehandling: Klageren påpegede, at sagsbehandlingen ikke bar præg af den upartiskhed, der er en forudsætning for en tryg procedure i Landsskatteretten, og anmodede om udskiftning af sagsbehandler og referent.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste anmodningen om genoptagelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og 2.

Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt nye faktiske oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse. Ligeledes kunne de formelle indsigelser vedrørende sagens behandling i Landsskatteretten ikke danne grundlag for en genoptagelse efter den nævnte lovbestemmelse.

Landsskatteretten fastholdt, at den oprindelige afgørelse af 11. september 2009 var baseret på, at den specielle konstruktion med aktier i en pulje forhindrede retten i at følge aktiernes fordeling over tid og dermed opgøre avance, tab, udbytte eller split. I mangel af dokumentation for aktiernes anskaffelsessum var denne fastsat skønsmæssigt. Retten bemærkede desuden, at klageren ikke havde dokumenteret, at SKATs opgjorte værdier var fejlbehæftede.

Det blev endvidere bemærket, at klageren, hvis uenig i afgørelsen, kunne indbringe sagen for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato, jf. Skatteforvaltningsloven § 48 og Skatteforvaltningsloven § 49.