Landsskatteretten pålægger genoptagelse af momstilsvaret for 2002

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioderne 1. juli – 31. december 2001 og 1. april – 31. oktober 2002. Virksomheden, der drev vinduespolering, havde fået sit overskud for 2002 skønsmæssigt ansat af SKAT til 700.000 kr. grundet manglende selvangivelse. Dette beløb blev senere, i 2008, nedsat til den faktiske selvangivne indkomst på 192.811 kr.

SKAT havde i marts 2009 fremsendt en opgørelse over momskrav, renter og gebyrer, hvoraf en betydelig del af momskravet på 212.849 kr. var baseret på foreløbige fastsættelser. Virksomhedens repræsentant indsendte i marts 2009 nye momsangivelser, der reducerede det samlede momstilsvar for de foreløbigt fastsatte perioder fra 160.000 kr. til 54.532 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste anmodningen om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at de indsendte momsangivelser var modtaget mere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket betød, at betingelserne for ordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 ikke var opfyldt. SKAT fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT anførte, at en ændring af væsentlig betydning for den afgiftspligtige alene er et element, der kan tillægges betydning, men at der skal være andre særlige omstændigheder til stede.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant påstod, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skulle imødekommes, og at momstilsvaret skulle fastsættes i overensstemmelse med de indsendte momsangivelser. Argumenterne var baseret på flere punkter:

• Væsentlig betydning: Forskellen mellem SKATs foreløbige fastsættelse (160.000 kr.) og det reelle afgiftstilsvar (58.174 kr.) var af væsentlig betydning for virksomheden.
• Dokumentation: Berettigelsen af ændringen kunne dokumenteres med momsregnskabet for 2002, som også blev fremlagt i 2008 i forbindelse med nedsættelsen af den skønsmæssigt ansatte indkomst.
• Urimelig foreløbig fastsættelse: Repræsentanten argumenterede for, at SKATs foreløbige fastsættelse var åbenbart urimelig. Dette blev illustreret ved en sammenligning af de foreløbige og de reelle momstilsvar for 2002:

• SKATs sagsbehandling: Repræsentanten anførte, at SKATs sagsbehandler havde udtalt, at alle anmodninger om ekstraordinær genoptagelse automatisk blev afvist, da begrebet "særlige omstændigheder" ikke blev anerkendt internt. Dette betød, at anmodningen reelt aldrig blev sagsbehandlet ud fra reglerne om ekstraordinær genoptagelse, men blot afvist på grund af forældelse af den ordinære genoptagelse.

Repræsentanten henviste til SKR nr. 9122 af 5. marts 2008 og SKATs Processuelle regler 2010-1, pkt. G.1.2.8, som uddyber, hvilke momenter der bør indgå i vurderingen af "særlige omstændigheder", herunder fejl begået af SKAT, og hvor det er urimeligt at opretholde ansættelsen. Det blev fremhævet, at en momsprocent på 83% (eller over 100% med renter) baseret på den foreløbige fastsættelse var helt uden for rimelighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage fastsættelsen af momstilsvaret for 2002. Afgørelsen blev truffet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, som tillader ændring af afgiftstilsvar, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Retten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, især med henvisning til sagens forløb og den tidligere nedsættelse af det skattemæssige overskud for indkomståret 2002. Denne nedsættelse af overskuddet syntes at forudsætte, at SKAT allerede havde vurderet, at der forelå særlige omstændigheder i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Det blev fremhævet, at bestemmelsen om særlige omstændigheder i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4. Bemærkningerne til denne tidligere lov angiver, at bestemmelsen kan anvendes, når det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret, herunder hvor SKAT har begået fejl, der medfører en materiel urigtig opgørelse.

Landsskatteretten henviste til sin forretningsorden § 17, stk. 4, som fastslår, at hvis retten finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal den pålægge den pågældende myndighed at genoptage afgørelsen.