Skattefri befordringsgodtgørelse afvist på grund af mangelfuld kontrol og dokumentation

Sagen omhandlede, hvorvidt en klager var skattepligtig af befordringsgodtgørelse modtaget fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, hvor klagerens søn var hovedanpartshaver. Klageren var en del af en lille gruppe af ansatte, primært familiemedlemmer, der modtog skattefri godtgørelse.

SKAT og efterfølgende Skatteankenævnet fandt, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Godtgørelserne blev anset for skattepligtig personlig indkomst for indkomstårene 2005 og 2006.

Begrundelsen var, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol med kørslen. De fremlagte kørselsbilag var mangelfulde og opfyldte ikke kravene i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bilagene for 2005 var udaterede og identiske for hver måned, og for begge år manglede de centrale oplysninger som modtagers CPR-nummer, kørslens erhvervsmæssige formål og en korrekt beregning. Kørslen fremstod som en fast månedlig godtgørelse, hvilket ikke er tilladt.

Klageren påstod principalt, at en skønsmæssig andel af godtgørelsen skulle anerkendes som skattefri, da kørslen reelt havde fundet sted i arbejdsgiverens interesse. Subsidiært blev det påstået, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, idet SKAT ukritisk havde lagt arbejdsgiverkontrollens rapport til grund uden en selvstændig, konkret vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at de udbetalte befordringsgodtgørelser var fuldt skattepligtige.

Begrundelse

Retten afviste først klagerens påstand om, at den oprindelige afgørelse fra Skattecentret var ugyldig. Det blev fastslået, at afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet, da den henviste til den detaljerede rapport fra arbejdsgiverkontrollen.

Landsskatteretten gennemgik derefter de materielle regler. Hovedreglen i Ligningsloven § 9, stk. 5 er, at godtgørelser fra en arbejdsgiver er skattepligtig indkomst. En undtagelse gælder for befordringsudgifter omfattet af Ligningsloven § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, og arbejdsgiveren fører den nødvendige kontrol.

Kontrolkravene er specificeret i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Landsskatteretten konstaterede, at de fremlagte kørselsbilag på ingen måde opfyldte kravene i bekendtgørelsens § 2. Bilagene manglede essentielle oplysninger, herunder:

• Modtagerens navn og CPR-nummer
• Kørslens erhvervsmæssige formål
• Dato for kørslen (for 2005)
• Korrekt beregning af godtgørelsen

Derudover var det ikke muligt at identificere den anvendte bil, hvilket gjorde en reel kontrol fra arbejdsgiverens side umulig.

Retten afviste klagerens anmodning om en skønsmæssig fastsættelse af en skattefri andel. Begrundelsen var, at kørselsbilagene var helt utroværdige. Specifikt for 2005 var alle bilag udaterede og identiske, med et fast mønster på 20 dage á 77 km og én dag á 5 km hver måned. Dette mønster blev anset for så usandsynligt, at der ikke var grundlag for et skøn.

Da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt, blev de påklagede ansættelser stadfæstet.