Landsskatteretten stadfæster nægtelse af fradrag for driftsudgifter og kost og logi

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for driftsudgifter og udgifter til kost og logi i indkomståret 2007. SKAT havde nægtet fradrag for en regning på 77.600 kr. fra WG samt for selvangivne udgifter til kost og logi på 98.124 kr., hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Fradrag for regning fra WG

Virksomheden, H1, ejet af klageren, havde modtaget en regning fra WG på 77.600 kr. ekskl. moms, fordelt på 37.600 kr. for materialer og 40.000 kr. for arbejdsløn. Regningen var bogført som 'underentreprenører'. Klageren havde oprindeligt oplyst, at materialerne fejlagtigt var bogført i virksomheden, da de var anvendt i hans privatbolig. Han fastholdt dog, at arbejdslønnen var korrekt bogført, da den vedrørte arbejde for kunden G1 ApS.

SKAT nægtede fradrag for hele regningen, idet de lagde vægt på, at klageren ikke havde specificeret sine egne arbejdstimer, at WGs forklaring om leveringssted var upræcis, og at regningen var dateret 23 dage efter den afsluttende faktura til G1 ApS. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klageren påstod fradrag for hele regningen, idet han fastholdt, at arbejdslønnen var anvendt hos kunden G1 ApS.

Fradrag for kost og logi

Klageren havde fratrukket 98.124 kr. i godtgørelse til kost og logi, svarende til 39 uger af 4 dage, jf. Ligningsloven § 9A, stk. 8. SKAT havde udbedt sig dokumentation for rejserne, hvorefter klageren valgte at trække fradraget tilbage. Klagerens nye revisor var uenig og fremlagde en erklæring om, at klageren opholdt sig 4 dage om ugen i Y6-by i andet halvår af 2007, men uden yderligere dokumentation for faktisk bolig, rejsedage, arbejdstider eller arbejdssteder.

SKAT antog, at klageren reelt havde boet i Y5-by eller på sin ejendom på Ø2, og fandt ingen indikationer på, at han skulle have boet på Ø1. Fradraget blev derfor nægtet, da klageren ikke havde redegjort nærmere for det.

Klageren påstod fradrag for kost og logi med 49.062 kr., idet han henviste til, at han havde arbejdet i Y6-by i perioden 1. juli til 31. december 2007 og fremlagde en tredjemandserklæring til støtte herfor.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten bemærkede generelt, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at afholdte udgifter er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden skærpes ved personsammenfald eller interesseforbundne parter.

For så vidt angår regningen fra WG, fandt retten, at klageren ikke havde godtgjort, at arbejdslønnen på 37.600 kr. var medgået til arbejde i virksomheden. Retten lagde vægt på, at materialerne ikke var faktureret til G1 ApS, at klageren ikke ville specificere egne arbejdstimer, at regningen var dateret efter slutafregningen med G1 ApS, og at klageren ombyggede sin private ejendom i den relevante periode. Oplysninger om underentreprise blev ikke tillagt afgørende vægt på grund af manglende grundlag.

Vedrørende fradraget for kost og logi henviste retten til Ligningsloven § 9A, stk. 1, 2, 3, 7 og 8, som regulerer fradrag for rejseudgifter. Retten fandt, at det selvangivne fradrag ikke kunne godkendes på baggrund af folkeregisteroplysninger, oplysninger om ejendommen på Ø2, og den utilstrækkelige dokumentation fra klageren vedrørende faktisk bolig, rejsedage, arbejdstider og arbejdssteder. Den fremlagte erklæring blev ikke tillagt vægt. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for både regningen fra WG på 77.600 kr. og de selvangivne udgifter til kost og logi på 98.124 kr.

• Fradrag for regning fra WG: Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at udgiften på 77.600 kr. (materialer og arbejdsløn) var erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på, at materialerne tidligere var oplyst anvendt privat, at virksomheden ikke havde faktureret materialerne til kunden, at klageren ikke ville specificere egne arbejdstimer, og at regningen var dateret efter den afsluttende afregning med kunden, samt at klageren ombyggede sin private ejendom i den relevante periode. Fradraget blev nægtet i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Fradrag for kost og logi: Retten godkendte ikke det selvangivne fradrag på 98.124 kr. til kost og logi. Dette skyldtes manglende dokumentation for, at klageren reelt havde boet på et midlertidigt arbejdssted, samt utilstrækkelige oplysninger om faktisk bolig, rejsedage, arbejdstider og arbejdssteder. Folkeregisteroplysninger og oplysninger om renovering af klagerens private ejendom understøttede ikke påstanden om berettigelse til fradrag efter Ligningsloven § 9A, stk. 8.