Højesteretsdom: Afgrænsning mellem andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse
Sagstype
Dom
Dato
29. oktober 2018
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Højesteret, København
Reference
UfR: U.2019.497 og TfK: TfK2019.113
Beskrivelse
Andet seksuelt forhold end samleje m. barn under 15 år, F steddatter, F 12 år, beføling, stimulerede F's klitoris med hånden, 4 mdr.
Bemærkning
Gerningstidspunkt efter strafskærpelsen 1. juli 2016. Spørgsmål om afgrænsningen mellem andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse. Bemærk, at Højesterets prøvelse ikke omfatter spørgsmålet om anvendelse af strfl § 222, stk. 3, om udnyttelse af fysisk og psykisk overlegenhed.
Sagen omhandlede et seksuelt overgreb begået af T mod sin 12-årige steddatter, F. Overgrebet fandt sted den 4. februar 2017, hvor T to gange førte sin hånd ned i F's trusser og stimulerede hendes klitoris, den ene gang af kort varighed og den anden gang af op til et minuts varighed.
Byrettens og Landsrettens Afgørelse
Retten i Odense fandt T skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 232, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse) og idømte ham 30 dages betinget fængsel samt en tortgodtgørelse på 5.000 kr. for forhold 1. T blev frifundet for forhold 2, der omhandlede beføling af F's numse og lår uden på tøjet. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
Anklagemyndighedens Påstande og Anbringender
Anklagemyndigheden ankede dommen til Højesteret med påstand om, at forhold 1 skulle henføres under Straffeloven § 222, stk. 1 jf. Straffeloven § 225 (andet seksuelt forhold end samleje) og Straffeloven § 223, stk. 1 jf. [Straffeloven § 225], samt at straffen skulle skærpes. Anklagemyndigheden argumenterede for, at stimulering af en kvindes kønsdel under tøjet burde sidestilles med manipulation af en mands lem, som er nævnt i forarbejderne til Straffeloven § 225 som et eksempel på "andet seksuelt forhold end samleje". Det blev fremhævet, at overgreb mod børn er en grov forbrydelse, og at straffen burde være ubetinget fængsel i niveauet 6 måneder, især da F var 12 år, T's stedbarn, og overgrebet skete i hans varetægt.
T's Påstande og Anbringender
T påstod stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært at forholdet fortsat blev henført under Straffeloven § 222, stk. 1 jf. [Straffeloven § 225] og Straffeloven § 223, stk. 1 jf. [Straffeloven § 225], men med stadfæstelse af straffen. Han argumenterede for, at begrebet "andet seksuelt forhold end samleje" ikke skulle fortolkes udvidende til skade for den tiltalte, og at stimulering af klitoris ikke kan sidestilles med manipulation af lemmet, da det ikke er en forudsætning for samleje. Han mente, at forholdet korrekt var klassificeret som blufærdighedskrænkelse efter Straffeloven § 232, og at straffen under alle omstændigheder burde gøres betinget.
Tortgodtgørelse
F nedlagde påstand om en tortgodtgørelse på 50.000 kr., med henvisning til en ny ændring af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2, der tillader forhøjelse af godtgørelsen ved krænkelser mod personer under 18 år. T bestred, at den nye lov kunne anvendes, da overgrebet var begået før lovens ikrafttræden.
Højesterets Afgørelse
Højesteret ændrede landsrettens dom og fastslog, at T's handlinger skulle bedømmes som "andet seksuelt forhold end samleje" i henhold til Straffeloven § 222, stk. 1 jf. Straffeloven § 225, samt Straffeloven § 223, stk. 1 jf. [Straffeloven § 225].
Retten lagde vægt på, at T havde stimuleret F's klitoris, hvilket blev anset for manipulation af nøgne kønsdele. Dette faldt inden for definitionen af "andet seksuelt forhold end samleje" ifølge forarbejderne til Straffeloven § 225, stk. 1, og adskilte sig dermed fra blufærdighedskrænkelse.
Straffastsættelse
Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder. Højesteret fandt, at udgangspunktet i sager om seksuelle overgreb mod børn under 15 år, der er særligt værgeløse ofre, er en ubetinget fængselsstraf. Der var ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, selvom T havde gode personlige forhold.
Tortgodtgørelse
Godtgørelsen til F blev fastsat til 15.000 kr. Højesteret bemærkede, at den ændrede affattelse af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2 ikke fandt anvendelse, da forholdet var begået før lovens ikrafttræden den 1. april 2018. Beløbet skal forrentes efter Erstatningsansvarsloven § 16.
Sagsomkostninger
T skulle betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skulle betale omkostningerne for landsret og Højesteret, da sagen var indbragt af anklagemyndigheden for at afklare den juridiske afgrænsning.
Lignende afgørelser