Dom for voldtægt og blufærdighedskrænkelse nedsat til fængsel i 1 år og 2 måneder

Sagen omhandler en tiltale mod T for blufærdighedskrænkelse, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og voldtægt, begået mod F den 15. marts 2021. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf, mens T nægtede sig skyldig. F krævede 100.000 kr. i tortgodtgørelse.

Anklagens indhold

T var tiltalt for at have udsat F for seksuelle handlinger uden samtykke, herunder:

• Berøring af F's bryster under natkjolen.
• Indføring af en eller flere fingre i F's skede.
• Gennemførelse af samleje med F.

Disse handlinger blev anklaget under Straffeloven § 232 (blufærdighedskrænkelse), Straffeloven § 225 jf. Straffeloven § 216, stk. 1 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje) og Straffeloven § 216, stk. 1 (voldtægt).

Byrettens vurdering

Byretten lagde F's forklaring til grund, da tiltaltes forklaring om samtykke blev anset for utroværdig, især fordi han tidligere havde nægtet samleje over for politiet. F's forklaring blev støttet af korrespondance med veninder, hvor hun udtrykte manglende lyst og senere skrev, at hun var blevet voldtaget. Retten fandt det bevist, at T udførte handlingerne, dog med den præcisering, at berøringen af brysterne ikke bevistes at være sket under tøjet.

Landsrettens supplerende oplysninger

I landsretten forklarede T, at han tidligere havde nægtet samleje af frygt og på grund af PTSD og angst. Han hævdede, at F havde samtykket løbende og aktivt deltaget. F forklarede om hukommelsesbesvær og gentog, at hun ikke havde samtykket, og at hun var passiv under forløbet. Hun bekræftede at have sagt "av" og skubbet T væk ved brystberøring.

Østre Landsret stadfæstede byrettens skyldkendelse, dog med den præcisering, at berøringen af F's bryster alene blev bevist at være sket uden på natkjolen. Landsretten fandt, at F's forklaring var troværdig og understøttet af SMS-korrespondance, mens tiltaltes forklaring var utroværdig og konstrueret.

Landsrettens begrundelse for skyld

Retten lagde til grund, at F lå med ryggen til tiltalte, ikke kyssede ham, og ikke kom med nydende lyde eller deltog aktivt. F's udsagn om "av" og forsøg på at skubbe T væk ved brystberøring, samt hendes passivitet under de øvrige handlinger, blev tillagt vægt. Landsretten henviste til forarbejderne til den ændrede Straffeloven § 216, stk. 1, som fastslår, at samtykke skal gives frivilligt og udtrykke fri vilje. Passivitet indikerer som udgangspunkt manglende samtykke, og det skal stå klart for gerningsmanden, at der foreligger samtykke. Retten fandt det bevist, at F ikke havde samtykket, og at T havde forsæt hertil.

Strafudmåling

Straffen blev nedsat til fængsel i 1 år og 2 måneder. Landsretten lagde vægt på, at F forholdt sig fuldstændig passiv, formentlig som følge af døsighed eller søvn, hvilket sidestilles med situationer, hvor forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen. I sådanne tilfælde er udgangspunktet et strafniveau på 1 år og 2 måneder, hvilket retten fandt passende, også selvom der var tale om flere overtrædelser. Der var ikke grundlag for en betinget dom.

Tortgodtgørelse

Byrettens afgørelse om tortgodtgørelse blev stadfæstet, hvilket indebar, at T skulle betale 35.000 kr. til F med tillæg af procesrente.