Forskel i løntillæg baseret på lektorbedømmelsestidspunkt udgjorde ikke ulovlig aldersdiskrimination

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at ordningen medførte indirekte forskelsbehandling på grund af alder, da gruppen af lektorer bedømt før 2013 statistisk set er ældre end de lektorer, der bedømmes efter de nye regler. Klageren anførte, at arbejdsopgaverne og kompetencerne i praksis var identiske, og at de ældre lektorer ofte superviserer de yngre adjunkter, som efterfølgende opnår det højere tillæg.

De indklagede parter argumenterede derimod for, at forskellen i tillæg var objektivt begrundet i de væsentligt skærpede krav til lektorkvalificering i 2013-strukturen. De påpegede, at lektorer bedømt efter 2013-reglerne skal dokumentere kompetencer inden for alle tre hovedområder (undervisning, efteruddannelse og forskning/udvikling), hvorimod den tidligere ordning tillod en valgfrie model.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, om der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der forelå forskelsbehandling. De centrale punkter i afgørelsen var:

• Manglende sammenlignelighed: Nævnet vurderede, at lektorer bedømt før og efter 1. august 2013 ikke befandt sig i en sammenlignelig situation. Dette skyldtes de væsentlige forskelle i bedømmelsesgrundlaget og de kompetencemæssige krav, der blev indført med 2013-bekendtgørelsen.
• Objektivt grundlag: Da tillæggenes størrelse var direkte knyttet til de specifikke krav i den pågældende stillingsstruktur, og ikke til medarbejderens alder, fandt nævnet det ikke godtgjort, at der var tale om ulovlig diskrimination.
• Bevisbyrden: Da grupperne ikke var sammenlignelige, havde klageren ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå indirekte forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet konkluderede på denne baggrund, at forskellen i lektortillæg var sagligt begrundet i de ændrede kvalifikationskrav, og klageren fik derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse eller lønudligning jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.

Det blev eksplicit anført i kriterierne, at medarbejderens alder ikke måtte indgå som en faktor i vurderingen.

Statistiske skævheder og parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Hun henviste til statistiske data, der viste en markant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede. Blandt de akademiske medarbejdere var gennemsnitsalderen for de afskedigede 57 år, mod 46 år for gruppen generelt. Klageren anførte, at ministeriet bevidst havde udvalgt 'løntunge' ældre medarbejdere for at opnå besparelsesmålet hurtigere.

Ministeriet bestred dette og anførte, at udvælgelsen skete på tværs af organisationen baseret på en relativ egnethedsvurdering. De påpegede, at der blev afskediget medarbejdere i næsten alle aldersgrupper, og at visse ældre medarbejdere med høj anciennitet blev bibeholdt.