Skattefritagelse for folkepension efter fraflytning til Frankrig – Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren opfyldte betingelserne for skattefritagelse ved udbetaling af danske sociale pensioner, herunder folkepension, i henhold til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien § 3 og den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark.

Klageren udrejste fra Danmark den 10. juli 2007 og ankom til Frankrig den 28. august 2007, hvor han boede på sin båd. Franske myndigheder attesterede, at klageren var indkomstskattepligtig til Frankrig som bosiddende fra den 13. november 2007. I perioden fra udrejsen til udgangen af 2008 opholdt klageren sig kun otte uger i Danmark. Klageren erhvervede desuden en bil på danske plader, som primært blev anvendt i Frankrig.

Klagerens danske bopæl

Indtil udrejsen boede klageren på sin ejendom i Danmark. Ejendommens stueetage blev udlejet i perioder, mens 1. sal blev anvendt til opbevaring af klagerens personlige effekter og indbo. Klageren forsøgte at sælge ejendommen fra oktober 2008. Klageren argumenterede for, at hans fulde skattepligt ophørte ved fraflytningen den 10. juli 2007, da hans hensigt var at bosætte sig permanent i Frankrig, og den danske bolig kun blev bevaret midlertidigt indtil et salg var muligt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet afviste skattefritagelsen, idet de mente, at klageren ikke havde dokumenteret sin hjemmehørende status i Frankrig fra den 28. november 2007, og at han ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark. Nævnet henviste til, at kun underetagen var udlejet, lejeaftalen ikke var uopsigelig i mindst tre år, og klageren fortsat havde tilknytning til Danmark via mobiltelefon, dansk bil og rådighed over 1. sal på ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren fra og med den 13. november 2007, hvor klagerens fulde skattepligt til Frankrig indtrådte, måtte anses for at have haft skatteretligt domicil i Frankrig. Dette var i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark § 2, stk. 4, da Frankrig blev anset for det sted, hvor klageren sædvanligvis opholdt sig i perioden fra juli 2007 til udgangen af 2008.

Da klageren således var hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007, og siden 2005 havde modtaget efterløn, kunne klageren fortsat påberåbe sig bestemmelserne i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien § 3, stk. 1.

Landsskatteretten anså herefter klagerens folkepension for omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark § 18, hvilket betød, at beskatningsretten hertil alene tilkom Frankrig, så længe klageren forblev hjemmehørende i Frankrig.

Landsskatteretten bemærkede dog, at det ikke var godtgjort, at klageren ved sin udrejse til Frankrig den 10. juli 2007 opgav sin bopæl i Danmark. Dette skyldtes, at klageren:

• Alene udlejede ejendommen i højst 23 måneder ad gangen.
• Opbevarede møbler og indbo på ejendommens 1. sal, som ikke var omfattet af lejemålet.
• Først tog kontakt til ejendomsmægler i august 2008.
• Erhvervede en bil på danske plader den 23. oktober 2008.

Klageren måtte derfor i indkomstårene 2007 og 2008 anses for fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.