Landsskatteretten: Maskeret udlodning – indirekte ejerskab og anpartshaveroverenskomst
Dato
27. september 2010
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udlodning, Hovedanpartshaver, Bestemmende indflydelse, Anpartshaveroverenskomst, Koncernforhold, Løndifference, Konsulentbistand
Sagen omhandler en klagers beskatning af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] for indkomstårene 2003 og 2004/1/1. Klageren ejede 100 pct. af anparterne i [virksomhed2] ApS, som igen ejede 65 pct. af anparterne i [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS ejede samtlige anparter i [virksomhed1] ApS. SKAT havde forhøjet klagerens skatteansættelse, idet beløbene var anset som maskeret udlodning, der var en modpost til forhøjelser af indkomsten for det konkursramte [virksomhed1].
Skatteankenævnet havde anset klageren for at være hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS og dermed indirekte i [virksomhed1], da han ud fra sin ejerandel havde den dominerende indflydelse. Nævnet afviste klagerens argument om, at en anpartshaveroverenskomst, der opdelte anparterne i A- og B-anparter med lige stemmeret for A-anparterne, skulle have forrang for selskabets vedtægter, da overenskomsten ikke var indarbejdet i vedtægterne og offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skatteankenævnet nedsatte dog SKATs forhøjelse fra 100 pct. til 65 pct. af de angivne beløb, svarende til klagerens indirekte ejerandel.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant påstod principalt, at der ikke var grundlag for beskatning af maskeret udlodning, da der ikke var tilfaldet klageren eller andre aktionærer nogen økonomisk fordel. Repræsentanten henviste til, at anpartshaveroverenskomsten skulle gælde, og at klageren derfor ikke havde den bestemmende indflydelse, da stemmeretten var ligeligt fordelt. Subsidiært påstod repræsentanten, at afgørelserne var ugyldige, da et eventuelt udbytte fra [virksomhed1] skulle tilfalde [virksomhed3] ApS og ikke klageren personligt. Mere subsidiært blev den beløbsmæssige opgørelse bestridt, idet flere poster enten allerede var beskattet, ikke var udbetalt, eller vedrørte andre parter. Dette inkluderede løndifference, konsulentbistand, køb af softwarerettigheder og malerier.
Landsskatterettens vurdering
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren via [virksomhed2] ApS ejede 65 pct. af anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS og dermed havde den bestemmende indflydelse. Retten fandt ikke, at den indgåede anpartshaveroverenskomst kunne føre til et andet resultat, da den ikke var offentliggjort i selskabets vedtægter, jf. Anpartsselskabsloven § 5, stk. 1, nr. 5, Anpartsselskabsloven § 6, Anpartsselskabsloven § 8 og Anpartsselskabsloven § 14. Der var derfor grundlag for at beskatte klageren personligt af eventuelle udlodninger, jf. Ligningsloven § 16 A.
Retten imødekom dog klagerens mere subsidiære påstand om den beløbsmæssige opgørelse for en række poster, da det blev anset for sandsynliggjort, at der ikke var sket en maskeret udlodning til klageren for disse beløb. Dette omfattede:
- For indkomståret 2003: Løndifference på 70.150 kr. og en del af difference i anden konsulentbistand (196.800 kr.), da sidstnævnte allerede var beskattet hos klageren.
- For indkomståret 2004/1/1: Difference i fremmed arbejde på 128.000 kr., løndifference på 752.891 kr., honorar for køb af softwarerettigheder på 167.500 kr. (da det ikke var betalt), og ombygning af lejede lokaler på 120.000 kr. (grundet huslejestigning og klagerens manglende ejerskab af ejendommen).
Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen for 2003 med 173.518 kr. og for 2004/1/1 med 759.454 kr., idet den resterende del af Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren skulle beskattes af maskeret udlodning, men nedsatte forhøjelsen betydeligt for begge indkomstår. Retten fandt, at klageren via sit indirekte ejerskab af 65 pct. af anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS havde den bestemmende indflydelse i selskabet, og dermed indirekte i [virksomhed1]. En anpartshaveroverenskomst, der angiveligt ændrede stemmeretten, kunne ikke lægges til grund, da den ikke var indarbejdet i selskabets vedtægter og offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der var derfor grundlag for at beskatte klageren personligt af eventuelle udlodninger, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2.
Landsskatteretten nedsatte dog forhøjelsen for specifikke poster, da det blev anset for sandsynliggjort, at der ikke var sket en maskeret udlodning til klageren for disse beløb. Forhøjelserne var oprindeligt en modpost til upåklagede ændringer i [virksomhed1]s indkomst.
Indkomståret 2003
Skatteankenævnets forhøjelse på 394.681 kr. blev nedsat til 221.163 kr. (en nedsættelse på 173.518 kr.). Nedsættelsen skyldtes, at Landsskatteretten fandt, at følgende beløb ikke skulle anses for maskeret udlodning til klageren:
- Løndifference på 70.150 kr. (65 pct. af 70.150 kr. = 45.598 kr.).
- Del af difference i anden konsulentbistand, specifikt 196.800 kr. af 537.050 kr. (65 pct. af 196.800 kr. = 127.920 kr.), da dette beløb allerede var beskattet hos klageren som honorarindtægt.
Indkomståret 2004/1/1
Skatteankenævnets forhøjelse på 791.954 kr. blev nedsat til 32.500 kr. (en nedsættelse på 759.454 kr.). Nedsættelsen skyldtes, at Landsskatteretten fandt, at følgende beløb ikke skulle anses for maskeret udlodning til klageren:
- Difference i fremmed arbejde på 128.000 kr. (65 pct. af 128.000 kr. = 83.200 kr.), da der var tale om en efterpostering af et honorar til [person1].
- Løndifference på 752.891 kr. (65 pct. af 752.891 kr. = 489.379 kr.), da det var sandsynliggjort, at beløbet vedrørte ATP og udbetalinger til freelance medarbejdere og øvrige ansatte.
- Del af ikke godkendt tilgang af rettigheder og kursusmateriale, specifikt 167.500 kr. (65 pct. af 167.500 kr. = 108.875 kr.), da honoraret for softwarerettigheder ifølge modtageren ikke var betalt.
- Ikke godkendt tilgang af ombygning af lejede lokaler på 120.000 kr. (65 pct. af 120.000 kr. = 78.000 kr.), da der var sket en huslejestigning, og klageren ikke var ejer af ejendommen.
Den resterende forhøjelse på 32.500 kr. for 2004/1/1 vedrørte 65 pct. af 50.000 kr. for malerier, som klageren havde solgt til selskabet, og som Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte som maskeret udlodning.
Lignende afgørelser