Beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse - manglende kontrol med erhvervsmæssig kørsel

Sagen omhandler en klagers beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse i indkomståret 2007. Klageren, der var ansat i et selskab ejet af hendes ægtefælle, modtog udover sin løn 128.885 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse for 55.329 kørte kilometer. Godtgørelsen blev udbetalt med forskellige satser afhængigt af de kørte kilometer.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet anså den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig. Nævnet henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9 B, som fastslår, at godtgørelser som udgangspunkt er skattepligtige, medmindre betingelserne for skattefrihed er opfyldt. En central betingelse er, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1. Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde ført tilstrækkelig kontrol, da kørebogen var behæftet med usikkerhed og unøjagtigheder. Specifikke mangler omfattede:

• Uoverensstemmelser mellem kørebogens kilometertal og bilens faktiske kilometertæller.
• Manglende angivelse af kilometertællerens udvisende ved daglig kørsels start og slut.
• Destinationer var kun angivet med bynavn, ikke kundens navn og adresse.

Nævnet henviste til retspraksis, herunder Højesterets dom i SKM2007.247HR og Landsskatterettens kendelse i SKM 2004.45LSR, der understreger kravet om kontrollerbarhed af de kørte erhvervsmæssige kilometer. På grund af de konstaterede uoverensstemmelser, herunder en forskel på 8.334 km mellem kørebogen og bilens salgskilometertal, vurderede nævnet, at kørselsregnskabet ikke kunne danne grundlag for skattefri godtgørelse, og at det muligvis var udarbejdet efterfølgende. Beløbet blev derfor anset for skattepligtig personlig indkomst i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 5, Kildeskatteloven § 43 og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at befordringsgodtgørelsen ikke skulle beskattes, da betingelserne i Ligningsloven § 9, stk. 5, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 4, var opfyldt. Det blev fremført, at den indsendte kørebog for perioden december 2006 til november 2007 indeholdt alle de oplysninger, der kræves i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, herunder dato, formål, fra/til, distance, sats og beløb. Klageren forklarede, at hun primært brugte sin private Renault Clio, men også ægtefællens Volvo, hvilket forklarede SKAT's krydskontrols uoverensstemmelse i kilometertal. De 25.957 km fra 2004-2006 var kørt i to forskellige biler, mens de 55.329 km i 2007 udelukkende var kørt i Renault Clio'en. Klageren mente derfor, at SKAT's afvisning var baseret på et forkert grundlag, og at den erhvervsmæssige kørsel var ubestridelig og kontrollerbar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af den udbetalte befordringsgodtgørelse. Retten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5, som fastslår, at godtgørelser fra arbejdsgiveren som udgangspunkt medregnes til indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af undtagelserne i Ligningsloven § 9 B eller Ligningsloven § 9 A og Ligningsloven § 31, stk. 4 eller Ligningsloven § 31, stk. 5, og ikke overstiger Skatterådets satser.

Det blev understreget, at en afgørende forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1. Selvom der ikke kræves et egentligt kørselsregnskab, skal de kørte erhvervsmæssige kilometer kunne kontrolleres.

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Afgørelsen blev stadfæstet på baggrund af de grunde, som skatteankenævnet havde anført, herunder de konstaterede uoverensstemmelser og mangler i kørselsregnskabet, som gjorde det umuligt at kontrollere de kørte kilometer.