Skattepligt ved salg af fritidslejlighed – Anvendelse til privat formål – [Ejendomsavancebeskatningsloven § 8](/ref/ejendomsavancebeskatningsloven_§_8)

Sagen omhandler en klagers salg af en lejlighed i [by1], erhvervet i august 2004 og solgt i juni 2006. Lejligheden, der var vurderet som fritidsbolig, men kunne anvendes som helårsbolig, blev sat til salg efter kort tids ejerskab. Klageren ejede samtidig et sommerhus i samme område, som blev solgt året efter. Skatteankenævnet anså salget af lejligheden for skattepligtigt, da den ikke blev anset for primært anvendt som sommerbolig til privat formål i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Nævnet lagde vægt på den korte ejertid, det begrænsede forbrug af el, vand og varme, samt at klageren havde et andet sommerhus til rådighed, som blev benyttet i væsentligt større omfang. Klageren påstod salget skattefrit, idet lejligheden udelukkende var benyttet privat i korte perioder og salget skyldtes bodeling. Subsidiært ønskede klageren avancen reduceret med værdien af medfølgende indbo.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at fortjenesten ved salget af lejligheden på [adresse1], [by1], var skattepligtig.

Retten henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, hvorefter fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som udgangspunkt medregnes i den skattepligtige indkomst. Undtagelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 forudsætter, at ejendommen har tjent til privat formål for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden.

• Kvalificeret benyttelse: Landsskatteretten understregede, at ikke enhver ubetydelig benyttelse er tilstrækkelig. Benyttelsen skal have haft en vis kvalificeret karakter som sædvanligt fritidshus, ikke blot enkeltstående tilfælde, jf. retspraksis som TfS 2003.361Ø og TfS 2008.291Ø.
• Bevisbyrde: Bevisbyrden for, at ejendommen har været benyttet som sommerbolig, påhviler skatteyderen.
• Manglende dokumentation: Retten fandt ikke, at klageren havde godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen var anvendt til privat formål i tilstrækkeligt omfang. Dette blev begrundet med:
  • Klageren havde i hele ejerperioden et andet sommerhus til rådighed ca. 4,5 km væk.
  • De fremlagte forbrugsoplysninger (el, vand, varme) dokumenterede kun en uvæsentlig anvendelse af ejendommen.

På baggrund heraf blev avancen anset for skattepligtig, uden at det var nødvendigt at tage stilling til, om der var tale om en hotellejlighed.

Avanceopgørelse og løsøre

Landsskatteretten fastholdt, at købsprisen for lejligheden var 2.598.000 kr. Retten fandt, at den håndskrevne aftale af 2. maj 2006 om prisfastsættelse af løsøre til 280.000 kr. ikke kunne lægges til grund. Dette skyldtes, at aftalen var indgået efter købet den 1. maj 2006, og at købsaftalen samt det betingede skøde allerede fastslog, at indbo medfulgte som beset, med undtagelse af få personlige genstande og specifikke stuelamper til en værdi af ca. 20.000 kr.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatteankenævnets afgørelse fuldt ud.