Fradrag for kostgodtgørelse godkendt for socialpædagogisk opholdssted

Sagen omhandlede spørgsmålet om fradrag for udbetalt skattefri kostgodtgørelse til klageren og en ansat i forbindelse med weekendaflastning af anbragte børn. Klageren og ægtefællen driver to socialpædagogiske opholdssteder, der har aftaler med kommuner om anbringelse af børn i henhold til Social serviceloven § 49, stk. 2. Aftalerne indebærer, at kommunerne betaler et samlet vederlag, der dækker samtlige udgifter, og at børnene kan sendes i weekendaflastning hos ansatte, der er godkendt efter reglerne i Social serviceloven § 142, stk. 1 og 2.

Ved opgørelsen af det skattemæssige resultat for opholdsstederne var der fratrukket udbetalte skattefri kostgodtgørelser på i alt 36.636 kr. (9.088 kr. til klageren og 27.548 kr. til en ansat). Klageren oplyste, at godtgørelsen dækkede kost og logi i forbindelse med weekendaflastningerne, og at der alene var udbetalt beløb efter taksterne i Ligningsloven § 9, stk. 7.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet nægtede fradrag for de udbetalte skattefri kostgodtgørelser. Nævnet mente, at beløbene ikke medgik til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der ikke var en relation mellem det afholdte beløb og indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Nævnet anførte desuden, at den udbetalte kostgodtgørelse ikke var omfattet af Ligningsloven § 9, stk. 7, da formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for klagerens andel af den udbetalte kostgodtgørelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev anført, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde opholdsstedernes indkomst, idet weekendaflastning var en integreret del af aftalen med kommunerne. Klageren fremhævede, at erhvervsdrivende også kan anvende reglerne for skattefri udbetaling af godtgørelser, og at godtgørelsen var udbetalt løbende i forhold til de faktiske aflastninger. Det blev desuden præciseret, at der ikke var fratrukket andre faktiske udgifter til kost og logi i virksomheden i forbindelse med aflastningerne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at klageren som erhvervsdrivende kan fratrække driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne skal være direkte knyttet til indkomsten og ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Retten bemærkede, at klageren og ægtefællen driver to socialpædagogiske opholdssteder, hvor kommunerne betaler et samlet vederlag, der dækker samtlige udgifter til børnenes ophold. De fratrukne udgifter til kostgodtgørelse på 9.088 kr. til klageren og 27.548 kr. til en ansat dækker udgifter i forbindelse med weekendaflastning af børnene uden for opholdsstederne. Klageren havde oplyst, at der ikke var fratrukket andre faktiske udgifter i virksomheden vedrørende aflastningerne.

Landsskatteretten fandt, at:

• De afholdte udgifter til kostgodtgørelse til den ansatte medarbejder var fradragsberettigede som driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Disse udgifter blev anset for direkte knyttet til indkomsten, da de trådte i stedet for kostudgifter på selve opholdsstedet.
• For så vidt angår udbetalingen af kostgodtgørelse til klageren, der driver det ene opholdssted, var dokumentationskravet skærpet. På baggrund af den fremlagte dokumentation vedrørende lønudbetalinger i indkomståret 2006, hvoraf det fremgik, at godtgørelsen var udbetalt løbende i forhold til de faktiske ferie- og weekendaflastninger, godkendtes fradrag for den udbetalte kostgodtgørelse til klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for den udbetalte kostgodtgørelse på 18.318 kr., og den påklagede forhøjelse blev nedsat til 0 kr.