Fradrag for el- og kørselsudgifter ved udlejning af sommerhuse – Ikke erhvervsmæssig udlejning – [Ligningsloven § 15 O](/ref/ligningsloven_§_15_o)

Sagen omhandlede en klagers fradrag for udgifter til el og kørsel i forbindelse med udlejning af to fritidsejendomme i indkomstårene 2004 og 2005. Klageren havde selv stået for en del af udlejningen og havde opgjort resultatet som erhvervsmæssig indkomst efter statsskattelovens regler.

Skatteankenævnet havde godkendt fradrag for udgifter, der var direkte forbundet med udlejningsperioderne, i henhold til Ligningsloven § 15 O, stk. 2. Nævnet argumenterede, at da klageren ikke havde overdraget den fulde og ubegrænsede dispositionsret over ejendommene til tredjemand hele året, kunne udlejningen ikke anses for erhvervsmæssig. Klageren påstod højere fradrag, idet der var afholdt betydelige udgifter til el på grund af ejendommenes mange faciliteter (spabad, sauna mv.) og omfattende kørselsudgifter til tilsyn og udbedring af mangler, da der ikke blev anvendt et udlejningsbureau.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets vurdering af fradragets størrelse for el- og kørselsudgifter. Retten fandt, at da klageren ikke havde fraskrevet sig dispositionsretten, skulle udlejningsresultatet opgøres som kapitalindkomst efter Ligningsloven § 15 O og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Dette betød, at kun udgifter direkte forbundet med udlejningen var fradragsberettigede. Landsskatteretten bemærkede, at klageren, som følge af ændringen i indkomstklassificeringen fra personlig indkomst til kapitalindkomst, havde mulighed for at vælge, om resultatet skulle opgøres efter bundfradragsmetoden i Ligningsloven § 15 O, stk. 1 eller den regnskabsmæssige metode i Ligningsloven § 15 O, stk. 2. SKAT blev anmodet om at foretage den endelige talmæssige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende fradragets størrelse for el- og kørselsudgifter, men ændrede indkomstklassificeringen fra personlig indkomst til kapitalindkomst for begge ejendomme og indkomstår.

Indkomståret 2004

Indkomståret 2005

Begrundelse og yderligere bestemmelser

• Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fraskrevet sig dispositionsretten over fritidsejendommene i de omhandlede indkomstår. Dette betød, at udlejningsresultatet skulle opgøres som kapitalindkomst efter Ligningsloven § 15 O og Personskatteloven § 4, stk. 1, og ikke som erhvervsmæssig indkomst under statsskattelovens regler.
• I henhold til Ligningsloven § 15 O, stk. 2 kan kun udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen, fradrages i lejeindtægten. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre de af Skatteankenævnet godkendte forholdsmæssige fradrag for el- og kørselsudgifter, da disse var afholdt i udlejningsperioderne.
• Da indkomstklassificeringen blev ændret fra personlig indkomst til kapitalindkomst, fik klageren mulighed for at vælge, om resultatet skulle opgøres efter bundfradragsmetoden i Ligningsloven § 15 O, stk. 1 eller den regnskabsmæssige metode i Ligningsloven § 15 O, stk. 2.
• SKAT blev anmodet om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. Nr. 974 af 17. oktober 2005, § 17, stk. 2.