Landsskatteretten nedsætter skønsmæssigt ansat indkomst efter dom fra Vestre Landsret

Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren, der var registreret som indehaver af virksomheden [virksomhed1], havde ikke indsendt selvangivelse for de pågældende år, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse af overskuddet af virksomheden.

SKAT modtog kontroloplysninger fra tyske myndigheder om klagerens bankkonti i [finans1] og fakturaer udstedt af [virksomhed1] til [virksomhed2] Gmbh for arbejde udført i Tyskland. Disse fakturaer og bankindsætninger dannede grundlag for SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 5.682.761 kr. for 2005 og 3.143.400 kr. for 2006. SKAT afviste oprindeligt fradrag for driftsudgifter på grund af manglende dokumentation for hævninger fra klagerens konti.

Baggrund og straffesag

Klageren blev ved dom af den 7. december 2011 fra retten i [by2] kendt skyldig i skattesvig af særlig grov karakter for ikke at have selvangivet indkomst i perioden 2003-2006. I denne dom blev der fastsat skattepligtige indtægter og skønsmæssige fradrag for driftsomkostninger. Ved dom af den 23. maj 2013 fra Vestre Landsret blev der godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 3.565.968 kr. i 2005 og 2.718.174 kr. i 2006.

Klagerens og SKATs argumenter

Klageren påstod, at den skattepligtige indkomst skulle nedsættes i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom, og at der skulle godkendes fradrag svarende til det anerkendte i straffesagen. Klageren accepterede landsrettens fund om indkomst, men fastholdt, at der var afholdt udgifter, som SKAT ikke havde givet fradrag for. SKAT tilsluttede sig under Landsskatterettens behandling, at der skulle gives fradrag for de udgifter, der var godkendt i straffesagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst, som en skattepligtig har oppebåret i årets løb, som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. Ligeledes kan udgifter, der er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Det blev anset for dokumenteret, at indsætningerne på klagerens bankkonti i Tyskland udgjorde ikke-beskattet indtjening fra erhvervsmæssig virksomhed. Med henvisning til dommen fra Vestre Landsret af den 23. maj 2013, hvor der blev godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, tiltrådte Landsskatteretten, at der skulle godkendes tilsvarende fradrag i nærværende skattesag.

Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige indkomst som følger: