Fast driftssted efter Selskabsskattelovens § 2 A, men DBO forhindrede beskatning af renter

Sagen omhandlede, hvorvidt et amerikansk selskab (H2 Ltd.) var begrænset skattepligtigt til Danmark af renteindtægter oppebåret af dets danske datterselskab (H3 ApS). H2 Ltd. havde efter amerikanske regler valgt at behandle H3 ApS som en skattemæssigt transparent enhed (et "check-the-box" valg). Dette medførte, at H3 ApS efter Selskabsskatteloven § 2 A også blev anset for transparent i Danmark og dermed udgjorde et fast driftssted for H2 Ltd.

Efter salg af aktiver havde H3 ApS ydet et stort rentebærende lån til et andet amerikansk koncernselskab. SKAT mente, at Danmark havde ret til at beskatte renteindtægterne, da de var knyttet til det faste driftssted i Danmark.

Selskabet argumenterede for, at selvom der efter intern dansk ret var et fast driftssted, forhindrede den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) dansk beskatning. Kernen i argumentet var, at H3 ApS, grundet sin transparens, ikke var "skattepligtig" og dermed ikke "hjemmehørende" i Danmark i DBO'ens forstand. Derfor skulle beskatningsretten tilfalde USA, hvor den retmæssige ejer af indkomsten, H2 Ltd., var hjemmehørende.

Ugyldighed

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse indeholdt en begrundelsesmangel, da den ikke henviste til den korrekte hjemmel i Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Manglen blev dog efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke anset for at medføre afgørelsens ugyldighed. Retten lagde vægt på, at selskabet var repræsenteret af en professionel, som havde kendskab til de relevante regler og dermed kunne vurdere afgørelsen og klagemulighederne.

Landsskatterettens afgørelse

Vurdering efter intern dansk ret

Landsskatteretten fastslog, at det danske selskab, H3 ApS, var skattemæssigt transparent i henhold til Selskabsskatteloven § 2 A, stk. 1, da det amerikanske moderselskab, H2 Ltd., havde foretaget et "check-the-box" valg. Som følge heraf blev H3 ApS efter dansk ret ikke anset for et selvstændigt skattesubjekt, men som et fast driftssted for H2 Ltd.

I henhold til den dagældende bestemmelse i Selskabsskatteloven § 2 A, stk. 6, blev H2 Ltd. anset for per se at have et fast driftssted i Danmark, og samtlige aktiver og passiver ejet af H3 ApS, herunder de rentebærende fordringer, blev anset for tilknyttet dette faste driftssted. Derfor var H2 Ltd. efter intern dansk ret begrænset skattepligtig af renteindtægterne.

Vurdering efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO)

Landsskatteretten vurderede herefter sagen i lyset af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Parterne var enige om, at H2 Ltd. ikke havde et fast driftssted i Danmark i henhold til DBO'ens artikel 5.

Det afgørende spørgsmål var, hvem der havde beskatningsretten til renteindtægterne. Dette afhang af, hvor den retmæssige ejer af renterne var skattemæssigt hjemmehørende i henhold til DBO'ens artikel 4. For at være hjemmehørende i Danmark er det en betingelse, at man er skattepligtig til Danmark.

Da H3 ApS som følge af transparensreglen i Selskabsskatteloven § 2 A ikke var et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, var selskabet ikke "liable to tax" og kunne derfor ikke anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i DBO'ens forstand.

Indkomsten skulle i stedet anses for erhvervet af moderselskabet H2 Ltd., som var retmæssig ejer og skattemæssigt hjemmehørende i USA. Da både debitor (H1) og den retmæssige ejer af fordringerne (H2 Ltd.) var hjemmehørende i USA, fandt DBO'ens artikel 11 om renter mellem to stater ikke anvendelse.

I stedet fandt Landsskatteretten, at beskatningsretten skulle afgøres efter DBO'ens artikel 21 om "Andre indkomster". Da renterne retmæssigt var oppebåret af H2 Ltd., som var hjemmehørende i USA, og da indkomsten ikke kunne henføres til et fast driftssted i Danmark i overenskomstens forstand, tilfaldt beskatningsretten udelukkende USA.

Landsskatteretten nedsatte derfor selskabets skattepligtige indkomst til 0 kr. for alle de påklagede indkomstår.