Beskatning af fri bil - Specialindrettet varebil - Kia Carnival 2,9 LX

Sagen omhandlede en klage over beskatning af værdi af fri bil for en ansat i H1 ApS for indkomstårene 2006 og 2007. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bil for en Kia Carnival 2,9 LX og en Nissan Pathfinder 2,5.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet havde for indkomståret 2006 beskattet klageren af værdi af fri bil af varebilen Kia Carnival 2,9 LX med 33.334 kr. For indkomståret 2007 var klageren beskattet af Kia Carnival 2,9 LX med 36.666 kr. og Nissan Pathfinder 2,5 med 6.772 kr., i alt 43.438 kr. Beskatningen skete i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at SKAT havde sandsynliggjort, at der fandt privat kørsel sted, herunder kørsel mellem bopæl og arbejdsplads (Y1-vej) i et omfang, der oversteg 60 gange inden for 24 måneder, hvilket pr. definition er privat kørsel jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 1. Påstanden om tilkaldevagt blev afvist, da klageren ikke havde forpligtet sig i et omfang, der opfyldte skatteretlige krav til en sådan vagt. Endvidere afviste nævnet, at Kia Carnival var specialindrettet, da den ikke var fabriksudstyret med reoler, og de fremlagte fotos af stativer ikke var tilstrækkelige. Der blev henvist til SKM 2008.354 for vejledning om specialindretning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af værdi af fri bil for Kia Carnival 2,9 LX, da varebilen var et specialindrettet køretøj. Det blev bestridt, at bilen var stillet til fri rådighed for privat kørsel, og at der skulle være sket daglig kørsel mellem bopæl og selskabets faste adresse. Klageren fremhævede, at varebilerne blev brugt erhvervsmæssigt til fragt af materialer og transport af salgsvogne, og at bilen ofte blev taget med hjem i forbindelse med vagt eller direkte kørsel til kunder næste dag. Klageren havde desuden en privat personbil til rådighed.

Det blev anført, at Kia Carnival var specialindrettet med fastmonterede hylder og værktøj i varerummet, selvom dokumentation var vanskelig, da bilen var solgt. Klageren var dog stadig i besiddelse af stålstativerne. Klageren argumenterede for, at hvis SKAT kunne beskatte ud fra en formodning om privat kørsel, burde en formodning om specialindretning også være tilstrækkelig. Det blev også bemærket, at specialindretning sjældent er fabriksmonteret, og at der var lugtgener i varebilen fra værktøj og olier, hvilket understøttede erhvervsmæssig brug. Klageren fastholdt, at specialindretningen betød, at kørsel til bopælen ikke medførte beskatning af fri bil, og at SKAT ikke kunne bevise det modsatte eller ulovlig privat kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri bil for indkomstårene 2006 og 2007.

Retten lagde til grund, at:

• Værdien af fri bil skal fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4, som angiver en årlig værdi på 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af resten, dog mindst af 160.000 kr.
• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder er omfattet af Ligningsloven § 9 B, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at varebilen Kia Carnival 2,9 LX, baseret på de fremlagte oplysninger om indretningen og fotos af stålstativerne til reoler/hylder, ikke kunne anses for uegnet som alternativ til en privat bil. Dette var den afgørende faktor for at afvise påstanden om specialindretning. Da bilen ikke blev anset for specialindrettet, og der ikke var ført kørselsregnskab, blev beskatningen af fri bil opretholdt.