Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst, fradrag for vedligeholdelse, virksomhedsordning og værdi af egen bolig

Sagen omhandler en klager, der driver flere virksomheder (detailhandel, minkfarm og udlejning) og har udarbejdet ét samlet regnskab. SKAT havde skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst på grund af mangelfuldt regnskabsgrundlag, især vedrørende kontante lejeindtægter, og havde nægtet beskatning efter virksomhedsordningen. Derudover var der uenighed om fradrag for vedligeholdelsesudgifter, værdiansættelse af fri bolig og beskatning af en gældseftergivelse.

SKATs tilsidesættelse af regnskabet var baseret på, at klagerens regnskabsførelse ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3, herunder manglende ført og afstemt kasseregnskab for kontante lejeindtægter. Dette førte til en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Sagens hovedpunkter

• Skønsmæssig forhøjelse af indkomst: SKAT havde forhøjet overskuddet af virksomhed med 500.000 kr. baseret på manglende lejeindtægter og et negativt privatforbrug. Klageren bestred dele af privatforbrugsopgørelsen, herunder en erstatning for tyveri, gældseftergivelse og et acontoudlæg fra et dødsbo.

• Fradrag for vedligeholdelse: Klageren havde fratrukket 19.180 kr. for istandsættelse af et tag, men udgiften var dokumenteret med en faktura fra et tidligere indkomstår.

• Beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen: SKAT havde nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2002 på grund af det mangelfulde regnskab, hvilket medførte beskatning af opsparet overskud fra tidligere år.

• Værdi af egen bolig: SKAT havde forhøjet værdien af klagerens egen bolig (et kælderlokale) til 42.000 kr., mens klageren selv havde selvangivet 13.360 kr. Klagerens folkeregisteradresse var i 2002 på en anden ejendom, som han også ejede.

• Gældseftergivelse: SKAT havde forhøjet kapitalindkomsten med 524.012 kr. vedrørende en gældseftergivelse, som klageren mente var en del af en gæld til hans afdøde mor, der var medtaget som passiv i formueopgørelsen primo året, men ikke ultimo.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser i sagen:

Personlig indkomst (skønsmæssig forhøjelse af resultat ved udlejning)

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Dette skyldtes, at regnskabet var mangelfuldt, især vedrørende kontante lejeindtægter, og at der var væsentlige forskelle mellem bogførte og faktiske bankindeståender. Retten nedsatte dog skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af overskuddet fra 500.000 kr. til 200.000 kr.

Nedsættelsen skyldtes, at det blev godtgjort, at et beløb på 370.000 kr. fra et dødsbo var modtaget som acontoudlæg og indsat på klagerens konto, og derfor skulle medregnes som en ikke-skattepligtig indtægt ved opgørelsen af privatforbruget. En erstatning på 90.800 kr. for tab af indbo blev dog ikke anset for dokumenteret som skattefri indtægt.

Fradrag for vedligeholdelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende et fradrag på 19.180 kr. for istandsættelse af tag. Udgiften var dokumenteret med en faktura dateret i 2001, og kunne derfor ikke fratrækkes i indkomståret 2002, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af opsparet overskud. Da regnskabsgrundlaget var tilsidesat, opfyldte klageren ikke betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1. Klageren blev anset for at være udtrådt af ordningen pr. 31. december 2001, og det opsparede overskud fra tidligere år med tillæg af foreløbig virksomhedsskat skulle derfor medregnes til den personlige indkomst i 2002, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 3.

Værdi af egen bolig

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af værdien af egen bolig fra 42.000 kr. til 13.360 kr. Retten fandt, at klageren skulle beskattes af den mistede lejeindtægt for privat anvendelse af et kælderlokale, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Da der var enighed mellem skatteankenævnet og klageren om, at beløbet kunne ansættes til det selvangivne beløb på 13.360 kr., blev forhøjelsen nedsat til dette beløb.

Kapitalindkomst (gældseftergivelse)

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af kapitalindkomsten vedrørende gældseftergivelse fra 524.012 kr. til 0 kr. Retten fandt det godtgjort, at klageren havde yderligere gæld pr. 31. december 2002 på 524.012 kr., hvilket modbeviste skatteankenævnets antagelse om skattepligtig gældseftergivelse efter Kursgevinstloven § 21.