Landsskatteretten afviser bankens klage over bindende svar vedrørende virksomhedsordningen

Sagen omhandler en klage fra H1 A/S over et bindende svar, som SKAT havde afgivet til en af bankens kunder. Det bindende svar vedrørte de skattemæssige virkninger af kundens køb af obligationer for midler opsparet i virksomhedsordningen, et køb der var sket på baggrund af rådgivning fra banken.

Kundens revisor anmodede SKAT om et bindende svar på, om investeringen i værdipapirer for midler fra virksomhedsordningen, hvor værdipapirerne blev placeret i et privat depot og afkastet indsattes på en privat konto, ville blive anset for en hævning. SKAT afgjorde, at investeringen blev anset for en hævning i indkomståret 2008, og at et beløb svarende til investeringen ville blive anset for hævet i hæverækkefølgen efter Virksomhedsskatteloven § 5.

H1 A/S klagede over dette bindende svar, idet banken argumenterede for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen. Banken henviste til en tvist med kundens revisor om den skattemæssige behandling af obligationerne og til betydningen af afgørelsen for bankens fremtidige rådgivning på området.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagen fra H1 A/S.

Retten begrundede afvisningen med, at en klage til Landsskatteretten kun kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over, jf. Skatteforvaltningsloven § 40, stk. 1.

Det blev endvidere fremhævet, at det ifølge Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og 2 er en forudsætning for at få et bindende svar, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Landsskatteretten fandt, at:

• H1 A/S ikke havde godtgjort at repræsentere den person, som havde gennemført dispositionen.
• Banken derfor ikke kunne have anmodet om et bindende svar og ej heller kunne klage over det afgivne svar.
• Bankens angivne uenighed med kundens revisor og hensynet til fremtidig bankrådgivning ikke udgjorde en tilstrækkelig væsentlig, direkte eller individuel retlig interesse til at være klageberettiget.