Landsskatteretten: Indeholdelsespligt for A-skat ved arbejdsudleje

Sagen omhandlede et selskabs pligt til at indeholde A-skat i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft fra en færøsk virksomhed, der ikke havde fast driftssted i Danmark, men var momsregistreret via en herboende repræsentant. Selskabet havde i 2004 indkøbt arbejdsydelser fra den færøske virksomhed, hvor vederlaget blev beregnet efter antal timer og en timesats, og de enkelte timer var specificeret ud på personer ansat i den færøske virksomhed. Den færøske virksomhed oplyste at udleje arbejdskraft og ikke have ansvar for det udførte arbejde. Selvom den færøske virksomhed havde indeholdt 30% skat overfor lønmodtagerne, var beløbet ikke indbetalt til hverken danske eller færøske myndigheder.

SKAT anså selskabet for pligtig til at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, da der var tale om arbejdsudleje. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1 og stk. 3 samt Kildeskatteloven § 48b for beskatningsreglerne. SKAT argumenterede for, at indeholdelsespligten ikke kan overdrages, og at hvervgiver hæfter for manglende indbetaling, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1. SKAT fandt selskabet forsømmeligt for ikke at have sikret korrekt indeholdelse af A-skat og opgjorde det indeholdelsespligtige beløb til 122.346 kr. med renter på 28.873 kr., i alt 151.219 kr.

Klageren påstod principalt, at SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, med henvisning til en lignende Landsskatteretsafgørelse (LSR 09-01096). Subsidiært påstod klageren, at selskabet ikke var omfattet af arbejdsudlejereglerne. Klageren argumenterede blandt andet for, at den overordnede ledelse og tilsyn med arbejdet påhvilede den færøske virksomhed, at selskabet ikke instruerede medarbejderne, at den færøske virksomhed fastsatte antallet af medarbejdere, og at medarbejderne var dækket af den færøske virksomheds forsikring. Det blev også fremført, at den færøske virksomhed medbragte egne arbejdsredskaber, hæftede for fejl og udbedrede dem for egen regning, og at honorering på timebasis ikke var diskvalificerende for en underentreprise. Endvidere blev det anført, at den færøske virksomheds momsregistrering i Danmark indikerede en underentreprise, og at den færøske virksomhed havde oplyst at være ansvarlig for forsikring og afregning af skatter og afgifter. Klageren henviste desuden til en anden Landsskatteretsafgørelse (LSR 08-02346) vedrørende et tysk tagdækkerteam, hvor der ikke blev fundet arbejdsudleje.

Landsskatterettens afgørelse

Forældelse

Landsskatteretten fandt, at Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 ikke fandt anvendelse, da sagen vedrørte selskabets pligt til at indeholde A-skat og hæftelse, og ikke en foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Den af klageren henviste Landsskatteretsafgørelse (LSR 09-01096) blev ikke anset for at være udtryk for Landsskatterettens praksis. Retten vurderede, at de almindelige forældelsesregler i Forældelsesloven § 1 og § 3, stk. 2 skulle anvendes. Kendskabstidspunktet for SKAT blev fastsat til den 20. marts 2007, hvor SKAT modtog oplysninger fra selskabet. På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke, at indkomståret 2004 var forældet.

Indeholdelsespligt

Landsskatteretten bemærkede, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1. Enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold henregnes til A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, skal foretages ud fra en række momenter, herunder hvem der har det overordnede ansvar og ledelse af arbejdet, hvem der bærer risikoen, om arbejdet udføres på hvervgiverens arbejdsplads, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem der har stillet arbejdsredskaber til rådighed.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at arbejdsforholdet mellem selskabet og den færøske virksomhed efter en samlet og konkret vurdering måtte anses for at omhandle arbejdsudleje. Der blev lagt vægt på, at den færøske virksomhed var et vikarbureau, der udlejede arbejdskraft, at de udenlandske arbejdere arbejdede på en arbejdsplads, hvor selskabet havde kontrollen, samt at afregningen skete på timebasis, jf. de fremlagte fakturaer.

De udenlandske arbejdstagere var derfor begrænset skattepligtige til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1. Selskabet var dermed pligtig til at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede herefter skattecentrets afgørelse.