Beskatning af fri bil for assurandør med virksomhedsordning

Sagen omhandler en assurandør, der driver virksomhed under virksomhedsordningen og er blevet beskattet af værdi af fri bil for to biler, en Mercedes-Benz ML 270 CDID på gule plader og en BMW 525 I på hvide plader. Klageren har derudover en tredje bil, en BMW 320 I, der udelukkende anvendes privat og ikke indgår i virksomhedsordningen. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil for begge biler, da der ikke var ført kørebog, og nævnet mente, at familiens private kørselsbehov ikke kunne dækkes af den private bil alene.

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af fri bil, da de to omhandlede biler hverken havde stået til rådighed for privat kørsel eller været benyttet privat. Han henviste til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 sammenholdt med Ligningsloven § 16, stk. 4, og argumenterede for, at beskatning forudsætter faktisk privat benyttelse, ikke blot rådighed. Dette blev understøttet af flere landsretsdomme, herunder TfS2002.439.VLR og TfS2006.96.VLR, som fastslog, at bevisbyrden for, at bilen ikke er brugt privat, påhviler skatteyderen, men at det er den faktiske benyttelse, der er afgørende.

Klagerens argumenter

Klageren fremhævede, at hans erhvervsmæssige kørsel var omfattende, herunder kundebesøg i store dele af Jylland, Fyn og Sjælland samt ture til Tyskland i forbindelse med vindmølleinvesteringer. Han modtog kørselsgodtgørelse for en del af kørslen, men en betydelig del var udokumenteret i kørebog, da den ikke udløste godtgørelse. Klageren estimerede sin samlede erhvervsmæssige kørsel til minimum 41.640 km årligt, hvilket stemte overens med Skattecentrets beregning af den samlede kørsel i de to erhvervsmæssige biler (42.151 km).

Det blev bestridt, at parkering ved bopælen automatisk medførte privat rådighed, da bopælen også var virksomhedens adresse, jf. TfS2002.439.VLR og TfS2006.12.ØLR. Klageren argumenterede, at manglende kørebog ikke var et definitivt krav for at afkræfte privat benyttelse, især når det private kørselsbehov blev dækket af en anden bil. Dette blev underbygget af TfS2002.950.ØLR, TfS2004.183.ØLR og TfS2006.380.VLR, hvor skatteydere uden kørebog undgik beskatning, fordi deres private kørselsbehov var dækket på anden vis. Klagerens ægtefælle anvendte den private BMW 320 I til transport mellem hjem og arbejde (ca. 11.000 km årligt), og bilen kunne dække familiens beskedne private kørselsbehov, da der ikke var hjemmeboende børn.

Klageren påberåbte sig desuden forventningsprincippet. Skattemyndighederne havde i 2002 gransket hans indkomstforhold for indkomstårene 1999 og 2000, hvor han også havde to erhvervsmæssige biler og en privat bil. Myndighederne havde dengang ikke anfægtet den 100 % erhvervsmæssige anvendelse af virksomhedsbilerne eller manglen på kørebog. Dette havde skabt en berettiget forventning om, at praksis ville fortsætte, og at det ikke var nødvendigt at føre kørebog, jf. TfS2007.281 og en ikke-offentliggjort Landsskatteretskendelse af 8. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ophævede beskatningen af værdi af fri bil for Mercedes-Benz ML 270 CDID (gulpladebil), men stadfæstede skatteankenævnets afgørelse vedrørende BMW 525 I (hvidpladebil).

Begrundelse for Mercedes-Benz ML 270 CDID (gulpladebil)

Landsskatteretten fandt, at det efter de foreliggende oplysninger ikke var godtgjort, at klageren faktisk havde anvendt gulpladebilen til privat brug. Beskatningen af værdi af fri bil blev derfor ophævet for denne bil.

Begrundelse for BMW 525 I (hvidpladebil)

For hvidpladebilen fandt Landsskatteretten, at klageren, som ikke havde ført kørebog, ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Endvidere blev det vurderet, at klageren ikke havde haft en berettiget forventning om ikke at skulle beskattes af værdi af fri bil for denne bil. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet for denne bil.