Centrum for livsinteresser i Frankrig afgørende for skattepligt trods bolig i Danmark

Sagen omhandler en dansk statsborger, der flyttede til Frankrig i 1999, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. SKAT mente, at han var blevet fuldt skattepligtig igen fra 2005, da han ejede en lejlighed uden bopælspligt og et sommerhus i Danmark, og da SKAT mente, hans ophold i Danmark oversteg 180 dage inden for en 12-måneders periode. SKAT argumenterede for, at hans centrum for livsinteresser var i Danmark på grund af familie, ejendomme og pensionsindtægter.

Klageren argumenterede for, at hans hjem og centrum for livsinteresser var i Frankrig. Han fremhævede, at han og hans ægtefælle tilbragte mere tid i Frankrig, havde en større social omgangskreds der, og at deres mest værdifulde ejendele befandt sig i deres franske bolig. De danske ejendomme blev anvendt til ferie og investering. Han bestred SKATs opgørelse af opholdsdage i Danmark og henviste til, at den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst lægger vægt på personlige frem for økonomiske forbindelser ved afgørelsen af skattemæssigt domicil.

Landsskatteretten gav klageren medhold. Retten fandt, at klageren ikke havde etableret bopæl i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering, hvor det blev konkluderet, at ægteparrets centrum for livsinteresser var i Frankrig. De danske ejendomme blev ikke anset for en bopæl, da der ikke var hensigt om at tage varigt ophold. Retten bemærkede også, at opholdene i Danmark ikke oversteg 180 dage inden for et år.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for alle tre indkomstår og fandt, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark.

SKATs oprindelige forhøjelser

SKAT havde forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, da de anså ham for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark.

Indkomståret 2005

Indkomståret 2006

Indkomståret 2007

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt ved hans fraflytning til Frankrig i 1999. Spørgsmålet var, om han efterfølgende havde genetableret bopæl i Danmark.

Efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, indtræder fuld skattepligt for personer, der har bopæl i Danmark. For en person, der erhverver bopæl uden at tage ophold, indtræder skattepligten først ved opholdstagning, hvor kortvarige ferieophold ikke tæller med. Bopælsbegrebet er bredere end blot at have en bolig og afgøres ud fra en samlet vurdering af personens tilknytningsforhold.

Retten fandt, at klageren og hans ægtefælle ikke kunne anses for at have erhvervet bopæl i Danmark. Begrundelsen var baseret på en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder klagerens personlige fremmøde og forklaring. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Centrum for livsinteresser: Ægteparrets centrum for livsinteresser var i Frankrig. Det var her, de havde etableret deres fælles bopæl, havde deres primære omgangskreds og opholdt sig det meste af tiden.
• Hensigt med danske ejendomme: Hverken lejligheden i [by2] eller sommerhuset i [by3] blev anset for en "bopæl" i skattemæssig forstand. Det var ikke godtgjort, at ægteparret havde til hensigt at grunde husstand og tage varigt ophold i Danmark.
• Opholdets varighed: Retten bemærkede desuden, at ægteparret efter de fremlagte oplysninger ikke kunne anses for at have haft ophold i Danmark, der oversteg 180 dage inden for en 12-måneders periode.

På denne baggrund gav Landsskatteretten klageren medhold i, at han ikke var blevet fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år.