Manglende fradrag for hensættelser til garantiforpligtelser vedrørende 1-års og 5-års eftersyn

Sagen vedrørte H1 A/S's krav om skattemæssigt fradrag for hensættelser til garantiforpligtelser i forbindelse med 1-års og 5-års eftersyn af solgte byggeprojekter i indkomståret 2006. Selskabet havde hensat 499.227 kr., beregnet som 0,35 % af årets omsætning, mens de faktiske omkostninger udgjorde 205.979 kr.

Selskabets argumenter

H1 A/S påstod principalt, at de havde ret til fradrag for hensættelserne, idet kriterierne i Ligningsvejledningen 2006, E.B.2.6.7, var opfyldt. Selskabet henviste til, at deres entreprisekontrakter indeholdt en fast passus om 1-års og 5-års eftersyn, hvilket skabte en forpligtelse til at udbedre mangler ud over det civilretlige ansvar. De mente, at hensættelserne udgjorde et rimeligt og retvisende skøn over garantirisikoen, og henviste til TfS 2000, 688 som en parallel sag. Subsidiært anmodede selskabet om regulering af primo- og ultimoposter i regnskabet, med henvisning til TfS 2001, 849 DEP.

SKATs afgørelse

SKAT havde ikke godkendt fradraget. De anførte, at det skattemæssige udgangspunkt er, at fradrag kun kan opnås, når der er opstået en endelig forpligtelse til afholdelse af udgiften, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Selvom der kan fraviges herfra ved hensættelser til garantiforpligtelser, fandt SKAT ikke, at de hensatte beløb var uvæsentlige, da de udgjorde mere end det dobbelte af de faktiske afholdte udgifter i indkomståret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på garantiforpligtelser for indkomståret 2006.

Retten henviste til det skatteretlige udgangspunkt om, at fradrag for erhvervsmæssigt afholdte udgifter kun kan godkendes, når der er opstået en endelig, retlig forpligtelse til deres afholdelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Betingelser for fradrag for hensættelser

Landsskatteretten anerkendte, at der findes en modifikation til dette udgangspunkt, som tillader fradrag for hensættelser til garantiforpligtelser, hvis tre betingelser er opfyldt (jf. Ligningsvejledningen 2006, E.B.2.6.7):

• Garantien gælder mangler, der var til stede ved leveringstidspunktet, men som først viser sig senere.
• Der har i praksis vist sig en risiko.
• De beløb, der skal udredes som følge af garantien, ikke er uvæsentlige.

Rettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at selvom der i praksis havde vist sig en konkret risiko for tab, var den tredje betingelse ikke opfyldt. De selvangivne udgifter til hensættelsen på 499.227 kr., svarende til ca. 0,35 % af omsætningen i indkomståret 2006, blev anset for uvæsentlige i forhold til den samlede omsætning og de faktiske afholdte udgifter på 205.979 kr.

Retten bemærkede, at selskabet heller ikke ud fra et forventningsprincip havde krav på fradrag. Selskabet havde desuden allerede modtaget fuldt fradrag for de faktiske udgifter på 205.979 kr., som selskabet havde en endelig, retlig forpligtelse til at afholde i indkomståret 2006, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse og anmodede SKAT om at foretage den nødvendige talmæssige opgørelse/regulering af eventuelle virkninger af afgørelsen for primo- og ultimoposter i selskabets regnskab, jf. Landsskatterettens Forretningsorden § 17, stk. 2.