Landsskatteretten: Skattepligt, Lønindtægt og Fri Bil - Journalnr. 09-01665

Sagen omhandler en klage fra en direktør over SKATs afgørelse om hans skattepligt til Danmark, hans status som rette indkomstmodtager af vederlag optjent i [virksomhed1] ApS, samt beskatning af fri bil. Klageren havde i 2004 anmeldt udvandring til Spanien og senere Kina, men SKAT anså ham for fuldt skattepligtig til Danmark i 2005 på grund af bopæl og væsentlig tilknytning.

SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige lønindtægt med 1.800.000 kr., idet de mente, at et beløb, som klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, havde omkostningsført som "fremmed arbejde" til et panamansk selskab, [virksomhed6] Inc., reelt var klagerens personlige løn. SKAT henviste til, at klageren personligt havde udført de arbejdsopgaver, der lå til grund for vederlaget, og at han var fuldt skattepligtig af denne indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Klageren bestred den fulde skattepligt og henviste til sin udvandring. Han argumenterede desuden for, at [virksomhed1] ApS var den rette indkomstmodtager af vederlaget, og at skattemyndighederne som udgangspunkt skal anerkende en valgt virksomhedsstruktur, såfremt den er forretningsmæssigt begrundet og samhandlen foregår på markedsvilkår. Han henviste til skatteretlig praksis og anførte, at han ikke havde modtaget løn fra [virksomhed1] ApS, og at det omstridte beløb på 1,8 mio. kr. var en betaling fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] Inc. for salgsfremmende aktiviteter, udført af [virksomhed6] Inc. og dets spanske datterselskab. Klageren fremhævede, at [virksomhed6] Inc. havde en stor selskabskapital og mange ejere, hvilket ifølge ham modbeviste, at han alene kontrollerede selskabet. Subsidiært gjorde han gældende, at han maksimalt skulle beskattes af en nettoindsætning på ca. 492.000 kr., hvis han overhovedet blev anset for rette indkomstmodtager.

Endvidere havde SKAT ansat en værdi af fri bil til 75.000 kr., da [virksomhed6] Inc. havde afholdt brændstofudgifter. SKAT baserede dette på Ligningsloven § 16, stk. 3 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Klageren bestred dette og anførte, at han enten lånte sin samlevers bil eller lejede en bil, og at ingen af de involverede selskaber ejede biler. Han bestred også SKATs skønsmæssige værdiansættelse af bilen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om klagerens fulde skattepligt til Danmark i indkomståret 2005. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Dette blev begrundet med flere faktorer:

• Klagerens samlever erhvervede en fast ejendom i Danmark i 2005, hvoraf klageren ejede halvdelen.
• Klageren og samleveren fik et barn sammen i 2005.
• Klageren havde på forskellige dokumenter oplyst en dansk bopæl.
• Klageren havde betydelige forretningsaktiviteter og projekter i Danmark, især i forbindelse med koncernens erhvervelse af et stort antal lejligheder.
• Der forelå ingen dokumentation for klagerens ophold i Spanien, såsom lejekontrakter eller attestation fra spanske skattemyndigheder.

Klageren blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Indkomstansættelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde en dominerende indflydelse i både [virksomhed1] ApS og det panamanske selskab [virksomhed6] Inc., blandt andet fordi klageren havde fuldmagt/hævekort til flere af [virksomhed6] Inc.'s bankkonti. Retten fandt dog ikke, at SKAT havde tilstrækkeligt godtgjort, at klageren personligt havde fået udbetalt det beløb på 1,8 mio. kr., som [virksomhed1] ApS havde udgiftsført til [virksomhed6] Inc. som "fremmed arbejde". Klageren blev derfor ikke anset for rette indkomstmodtager af dette specifikke beløb.

Imidlertid fandt Landsskatteretten, med udgangspunkt i de fremlagte kontooversigter for [virksomhed6] Inc.'s bankkonti i 2005 og klagerens adgang hertil, at det var godtgjort, at klageren i 2005 havde oppebåret indkomst fra selskaberne, som han rettelig skulle beskattes af. Efter en konkret skønsmæssig vurdering nedsatte Landsskatteretten SKATs ansættelse af skattepligtig lønindtægt fra 1.800.000 kr. til 700.000 kr.

Fri bil

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse for fri bil til 0 kr. Retten fandt det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren i det påklagede år havde haft fri bil stillet til rådighed eller fået stillet en leaset bil til rådighed fra de koncernforbundne selskaber. Dette blev afgjort i henhold til reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16 A, stk. 10.