Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af negativt privatforbrug stadfæstes

Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 240.000 kr. på baggrund af et konstateret negativt privatforbrug og mangelfuldt regnskabsmateriale for virksomheden H1.

SKAT havde tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, da det ikke opfyldte kravene til et fyldestgørende regnskab. Dette skyldtes blandt andet manglende kasserapporter og kasseafstemninger, manglende regulering af debitorer og kreditorer, fravær af varelageropgørelser samt dobbeltbogføring af bilag og ikke-fradragsberettigede udgifter. SKAT opgjorde husstandens privatforbrug til -129.421 kr., hvilket blev anset for utilstrækkeligt til at dække leveomkostningerne for en husstand bestående af to voksne og fire børn. Ved beregning af formuen var der skønsmæssigt tillagt 150.000 kr. baseret på udokumenterede bilhandler.

Klagerens repræsentant udarbejdede et fornyet regnskab og en kapitalforklaring, der viste et beregnet privatforbrug på 184.652 kr. Repræsentanten anerkendte visse ændringer af indkomsten, men påstod, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes med 160.000 kr. til 80.000 kr. Dette nye regnskab inkluderede korrektioner af omsætningen og ændringer i kassebeholdningen samt skyldig moms. SKAT fastholdt dog sin afgørelse og argumenterede for, at den korrigerede privatforbrugsberegning fra repræsentanten var fejlbehæftet, især vedrørende kassebeholdningen og moms af det skønnede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 240.000 kr. Begrundelsen var, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte de lovmæssige krav og derfor ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

Landsskatteretten henviste til:

• Skattekontrolloven § 1 om skattepligtiges selvangivelsespligt.
• Skattekontrolloven § 3 om erhvervsdrivendes pligt til at indgive skattemæssigt årsregnskab.
• Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006) for kravene til regnskabet, herunder krav om løbende bogføring og afstemt kasseregnskab.
• Skattekontrolloven § 5, der giver hjemmel til skønsmæssig fastsættelse af indkomsten, hvis regnskabet ikke opfylder kravene.

Retten fandt, at:

• Der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.
• SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
• SKATs skøn over privatforbruget var korrekt, og de skønnede indtægter bragte klagerens privatforbrug op på et acceptabelt niveau.
• Repræsentantens korrigerede kapitalforklaring ikke i tilstrækkeligt omfang underbyggede et beregnet privatforbrug på 184.652 kr., især da det ikke var godtgjort, at kassebeholdningen skulle være 150.000 kr. mindre end selvangivet, og da det korrigerede privatforbrug indeholdt moms af et skøn, som klageren ikke havde accepteret.

Vedrørende anmodningen om yderligere af- og nedskrivning af driftsmidler, bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ikke havde ændret klagerens afskrivninger. Retten havde derfor ikke hjemmel til at påkende anmodningen som første instans, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1.