Stadfæstelse af afslag på eftergivelse af vandafgift - Beregning af selvrisiko ved flere lejemål med fælles vandmåler

Sagen omhandler en klage over Skattecentrets afslag på anmodning om tilbagebetaling af vandafgift som følge af vandspild. Klageren, ejeren af en udlejningsejendom med tre boligenheder og en fælles vandmåler, anmodede om eftergivelse af vandafgift for et vandspild på 1.268 m3 i 2008, forårsaget af et sprængt jordrør mellem for- og baghus. Vandværket tiltrådte, at spildet skyldtes en skjult installation og ikke kunne tilregnes klageren som forsætligt eller groft uagtsomt, men opgjorde det eftergivelsesberettigede forbrug til 811 m3 efter fradrag af normalårsforbrug.

Skattecentret afviste anmodningen med henvisning til, at der ved opgørelse af den eftergivelsesberettigede vandmængde skulle fradrages normalårsforbrug samt en selvrisiko på 300 m3 pr. lejemål/boligenhed. Da ejendommen havde tre lejemål, udgjorde selvrisikoen 900 m3, hvilket medførte, at der ikke var en eftergivelsesberettiget mængde. Klageren argumenterede for, at vandledningen var placeret på nabogrunden, og at klageren ikke havde vedligeholdelsespligt herfor, samt at lovgivningen ikke tog højde for en sådan speciel rørføring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse. Retten lagde til grund, at betingelserne for eftergivelse af vandafgift ved vandspild var opfyldt i henhold til den dagældende Vandafgiftsloven § 25, stk. 2. Vandspildet var sket efter måleren, skyldtes brud på en skjult installation, kunne ikke tilregnes klageren som forsætligt eller groft uagtsomt, og ledningsbruddet var stoppet hurtigt. Sagen drejede sig derfor udelukkende om opgørelsen af det eftergivelsesberettigede vandspild.

Landsskatteretten bemærkede, at afgiftspligten i henhold til Vandafgiftsloven § 2 påhviler vandværket, og at vandværkets viderefakturering til forbrugeren ikke er under Landsskatterettens kompetence.

I henhold til Vandafgiftsloven § 25, stk. 5 gives eftergivelse ikke for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug tillagt 300 m3. Retten henviste til SKM2002.22.TSS, som fastslår, at i ejendomme med flere lejemål/boligenheder uden særskilt måling, skal mindstegrænsen på 300 m3 opgøres pr. boligenhed.

Da ejendommen havde tre beboede lejemål/boligenheder og en fælles vandmåler, skulle mindstekravet på 300 m3 opgøres pr. lejemål. Beregningen af den ikke-eftergivelsesberettigede mængde blev derfor som følger:

Da den samlede reduktion oversteg det af vandværket opgjorte totalårsforbrug, fandt Landsskatteretten, at der ikke var yderligere mængde til eftergivelse. Skattecentrets afgørelse blev derfor stadfæstet.