Landsskatteretten stadfæster afslag på genoptagelse: Beskatning af salg af ejendomsandel som næringsvirksomhed

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 med henblik på at ændre beskatningen af en ejendomsavance fra næringsejendom (omfattet af Statsskatteloven) til anlægsejendom (omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven).

Selskabet, [virksomhed1] ApS, der ejes af en uddannet tømrer og bygningskonstruktør, blev stiftet i 1979 med formål at drive arkitektvirksomhed og aktiviteter i byggebranchen. Selskabet har gennem årene opkøbt grunde og bygninger, gennemført salgsmodning af ejendomsprojekter og virket som totalentreprenør. Sideløbende er der opbygget en beholdning af udlejningsejendomme.

Ejendommen [adresse1]

I 1987 erhvervede selskabet ca. 48 % af ejendommen [adresse1] via kommanditselskabet K/S [virksomhed4], sammen med en lokal advokat, [person2], og komplementarselskabet [virksomhed5] ApS. Ejendommen bestod af en lystbådehavn og en campingplads. Oprindeligt blev havnen og campingpladsen bortforpagtet, men fra 2000 overtog kommanditselskabet selv driften.

Tidligere afgørelse for komplementarselskabet

Det blev fremhævet, at Landsskatteretten i 2005 havde fastslået, at komplementarselskabet [virksomhed5] ApS ikke var næringsdrivende med fast ejendom, idet selskabet kun havde erhvervet én ubebygget grund, som blev afhændet efter otte års ejertid. Dette blev brugt som argument for, at [virksomhed1] ApS' andel af [adresse1] heller ikke burde anses som næring.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste genoptagelse med henvisning til selskabets hovedaktivitet som investeringsvirksomhed og professionel aktør på ejendomsmarkedet. SKAT mente, at erhvervelsen af [adresse1] var sket som led i selskabets næring, og at ejendommen ikke kunne anses for overgået til anlægsformuen, da driften af havnen ikke blev anset for hovedformålet med erhvervelsen.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at formålet med købet af [adresse1] ikke var videresalg, men derimod at drive marinaen og campingpladsen. Dette blev understøttet af den valgte ejerstruktur og den aktive involvering i driften, herunder udvidelser og renoveringer. Selskabet henviste til retspraksis, hvor ejendomme anvendt til egen drift ikke blev anset for næringsejendomme, herunder TfS 1987.506 og TfS 1989, 520. Det blev også anført, at næringsformodningen kun burde udstrækkes til en konkret ejendom, hvis skatteyders hidtidige aktiviteter gav tilstrækkeligt grundlag for det, og at den tidligere afgørelse for komplementarselskabet burde afsmittes på hele K/S'et. Alternativt skulle ejendommen anses for overgået til anlægsformuen, da ejerkredsen selv overtog den fulde drift i 2000.