Landsskatterettens afgørelse om A-indkomst, udlejning, renteudgifter, udbytte og ejendomsværdiskat

Sagen omhandler en klage over SKATs opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005, der omfattede a-indkomst, udlejning, renteudgifter, udbytte og ejendomsværdiskat. Klageren var registreret som direktør i flere selskaber (H1 ApS, H3 ApS, H5 ApS) og medejer af H4 SL, men SKAT anså klagerens far, RJ, for den reelle daglige leder og hovedaktionær i de relevante selskaber.

A-indkomst

SKAT nedsatte klagerens selvangivne A-indkomst fra 102.000 kr. til 71.845 kr., som stammede fra H1 ApS (H2 ApS). Et vederlag på 52.000 kr. fra H5 ApS blev ikke anset for skattepligtig indkomst, da en dom fra Retten af 21. februar 2008 fastslog, at der ikke forelå et ansættelsesforhold, og beløbet skulle tilbagebetales til boet. Denne del af afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten, da der ikke var grundlag for at ændre SKATs vurdering, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Udlejning og ejendomsværdiskat

Klageren ejede en ejendom, der var registreret som sommerhus, men havde dispensation til helårsbebølse og blev udlejet til H1 ApS (H2 ApS), som stillede den til rådighed for RJ. Klageren havde selvangivet lejeindtægten som kapitalindkomst. SKAT omklassificerede indtægten til personlig indkomst og forhøjede den med 74.694 kr. Landsskatteretten stadfæstede dette, idet ejendommen blev anvendt som helårsbolig, og derfor kunne reglerne i Ligningsloven § 15 o, stk. 1 om fritidsboliger ikke anvendes. Da der ikke var fremlagt dokumentation for lejeindtægter og udgifter, blev SKATs skønsmæssige opgørelse af nettolejeindtægten og beregning af ejendomsværdiskat for den ikke-udlejede periode (5.032 kr.) også stadfæstet, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 1.

Renteudgifter

Klageren havde selvangivet renteudgifter på 129.537 kr., men SKAT godkendte kun 77.037 kr. Under sagens behandling fremlagde SKAT yderligere dokumentation for et gældsbrev, hvilket førte til, at SKAT indstillede et yderligere fradrag på 15.642 kr. Landsskatteretten godkendte dette yderligere fradrag, men afviste yderligere forhøjelser, da det ikke var dokumenteret, at renteudgifter fra tidligere indkomstår var betalt, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.

Maskeret udlodning

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 84.474 kr. vedrørende dansk aktieindkomst, hvor der ikke var indeholdt udbytteskat. Dette beløb dækkede H1 ApS' betaling for en bil og et fryseskab, som var købt i klagerens navn og leveret til klagerens ejendom. SKAT anså klageren for hovedaktionær i H1 ApS via indirekte ejerskab og familieforhold til RJ. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at betalingerne var maskeret udbytte, da de ikke var erhvervsmæssigt begrundet og alene var kommet i stand som følge af klagerens indflydelse som hovedanpartshaver, jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 11, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på de fleste punkter, men godkendte et yderligere fradrag for renteudgifter:

• A-indkomst: SKATs nedsættelse af klagerens selvangivne A-indkomst til 71.845 kr. blev stadfæstet. Vederlag fra H5 ApS blev ikke anset for skattepligtig indkomst, da det skulle tilbagebetales ifølge en dom.
• Udlejning og ejendomsværdiskat: SKATs afgørelse om at beskatte overskud fra udlejningsejendommen som personlig indkomst (74.694 kr.) blev stadfæstet. Dette skyldtes, at ejendommen blev anvendt som helårsbolig, hvorfor Ligningsloven § 15 o ikke fandt anvendelse. SKATs skønsmæssige opgørelse af nettolejeindtægten og beregning af ejendomsværdiskat for den ikke-udlejede periode blev også stadfæstet.
• Renteudgifter: Landsskatteretten godkendte et yderligere fradrag for renteudgifter på 15.642 kr. ud over de 77.037 kr., som SKAT oprindeligt havde godkendt. Yderligere fradrag blev dog afvist grundet manglende dokumentation for betaling af renter fra tidligere indkomstår, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.
• Maskeret udlodning (udbytte): SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 84.474 kr. vedrørende maskeret udbytte (betaling for bil og fryseskab) blev stadfæstet. Dette blev anset for maskeret udbytte, da klageren blev betragtet som hovedanpartshaver via indirekte ejerskab og familieforhold, og udgifterne ikke var erhvervsmæssigt begrundet, jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1.