Landsskatteretten om klassifikation af provisionsindtægt som selvstændig erhvervsvirksomhed

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens provisionsindtægt fra G1 A/S skulle klassificeres som lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. SKAT havde anset klageren som lønmodtager, hvilket medførte en række ændringer i hans skatteansættelse, mens klageren fastholdt, at han var selvstændigt erhvervsdrivende.

Klageren drev primært virksomhed med køb og salg af entreprenør- og landbrugsmaskiner og havde en salgsaftale med G1 A/S om salg af G2-entreprenørmaskiner på provisionsbasis. Aftalen specificerede, at salget skulle ske for klagerens egen regning, og at provision kun blev ydet for nye kunder. Aftalen indeholdt også en klausul om, at klageren ikke måtte forhandle andre produkter, selvom han i praksis gjorde dette.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså provisionsindtægten som lønindkomst med følgende begrundelser:

• Provisionen var alene indtjent hos G1 A/S i de relevante indkomstår.
• Klageren fremtrådte som distriktschef på G1 A/S's hjemmeside.
• G1 A/S bar den økonomiske risiko (garantier, fakturering, indkrævning, ejendomsret).
• Klageren afholdt ikke udgifter til reklame eller annoncering.

SKATs reklassifikation medførte betydelige ændringer i klagerens skatteansættelse, som illustreret i nedenstående tabel:

Som følge af det nedsatte overskud af virksomhed blev fradraget for medarbejdende ægtefælle nedsat i henhold til Kildeskatteloven § 25 A, stk. 3. Befordringsudgifter blev omklassificeret og fradraget efter reglerne i Ligningsloven § 9 C. Desuden skulle tidligere opsparet overskud i virksomhedsordningen hæves og beskattes, da provisionsindtægten ikke længere blev anset som erhvervsindkomst.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at han skulle anses som selvstændigt erhvervsdrivende med hensyn til provisionsindtægten. Han argumenterede, at provisionssalget kun udgjorde en mindre del af hans samlede virksomhed, som i 2007 havde en omsætning på over 5 mio. kr. fra salg af maskiner. Klageren fremhævede, at han selv tilrettelagde og udførte salgsarbejdet, afholdt egne salgsomkostninger og løb en økonomisk risiko. Han henviste desuden til, at han opfyldte kriterierne for selvstændig erhvervsvirksomhed i Ligningsvejledningen og henviste til flere tidligere afgørelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afgjorde sagen med udgangspunkt i kriterierne for afgrænsning mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, som angivet i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (til personskatteloven) pkt. 3.1.1.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Klageren havde frihed til at tilrettelægge sit arbejde med provisionssalg, herunder omfang og tidsmæssig planlægning.
• Klageren var i praksis ikke begrænset i sin adgang til samtidigt at sælge maskiner for egen regning, på trods af en klausul i aftalen med G1 A/S.
• Klagerens erhvervslokaler, bil og telefon blev anvendt til både køb og salg for egen regning samt til provisionssalget.
• Provisionssalget kunne indgå som en naturlig del af klagerens daglige arbejde med køb og salg af maskiner for egen regning.

Ud fra en samlet vurdering af klagerens virke fandt Landsskatteretten, at klagerens provisionsindkomst fra G1 A/S skulle anses som en del af hans erhvervsmæssige virksomhed.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse til det af klageren selvangivne.