Landsskatteretten stadfæster skøn over privat andel af bildrift og vedligeholdelsesudgifter

Sagen omhandlede en klagers fradrag for privat andel af bildrift og udgifter til vedligeholdelse af vej og gårdsplads i forbindelse med dennes virksomhed, H1, der omfattede madudbringning, viceværtsopgaver, kirkegårdsarbejde og et mindre landbrug. Klageren ejede flere biler, herunder en Citroën Jumpy, der blev anvendt til både erhvervsmæssig og privat kørsel. Derudover havde klageren udgiftsført køb af stabilgrus til vedligeholdelse af ejendommens udenomsarealer.

Bildrift

Klageren havde selvangivet den private andel af bildrift i Citroën Jumpy til 9.383 kr. SKAT havde oprindeligt forhøjet den private andel betydeligt, men Skatteankenævnet ændrede afgørelsen og fastsatte den private andel til 50 % af de samlede driftsudgifter for Citroën Jumpy, svarende til 18.766 kr. Klageren påstod, at det anlagte skøn var for højt, idet der reelt var et meget lille privat kørselsbehov, og at en anden bil i en periode udelukkende var benyttet privat af datteren.

Vedligeholdelse af vej og gårdsplads

Klageren havde udgiftsført 1.700 kr. til stabilgrus, anvendt til udbedring af ejendommens udenomsarealer, specifikt et område uden for driftsbygningen, hvor køerne færdedes. Skatteankenævnet godkendte kun 50 % af udgiften, svarende til 850 kr., med den begrundelse, at veje og gårdspladser, der tjener både stuehus og driftsbygninger, kun kan fradrages forholdsmæssigt for den erhvervsmæssige benyttelse, som skønsmæssigt blev ansat til 50 %. Klageren argumenterede for, at gruset udelukkende var brugt til erhvervsmæssige formål i forbindelse med landbruget.

Landsskatteretten skulle vurdere, om Skatteankenævnets skøn over den private andel af bildrift og vedligeholdelsesudgifter var korrekt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende både den private andel af bildrift og udgiften til vedligeholdelse af vej og gårdsplads.

Bildrift

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, som fastslår, at udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Retten bemærkede, at fordelingen af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse normalt kan foretages på baggrund af et fyldestgørende kilometerregnskab. Da der ikke forelå et sådant regnskab for den blandet benyttede bil, kunne omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke anses for dokumenteret. Landsskatteretten fandt derfor, at Skatteankenævnets skøn over fordelingen af biludgifterne var berettiget og stadfæstede dette.

Vedligeholdelse af vej og gårdsplads

For så vidt angår udgiften til stabilgrus henviste Landsskatteretten ligeledes til Statsskatteloven § 6, stk. 1 vedrørende fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse og Statsskatteloven § 6, stk. 2 om, at private udgifter ikke kan fradrages. Retten fandt det ikke godtgjort, at det indkøbte stabilgrus udelukkende var anvendt omkring driftsbygningen. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at Skatteankenævnet med rette havde udøvet et skøn over den erhvervsmæssige og private anvendelse af stabilgruset. Der blev ikke fundet grundlag for at ændre nævnets skøn over fordelingen, og afgørelsen på dette punkt blev derfor også stadfæstet.