Fradrag for administrationsudgifter i K/S - Etableringsudgifter vs. Driftsudgifter

Sagen omhandlede klagerens fradrag for administrationsudgifter i indkomståret 2004 som kommanditist i K/S H1. Kommanditselskabet, der blev etableret i 2004, ejer en udlejningsejendom i England. Klageren havde fratrukket 36.757 kr. i administrationsudgifter for 2004, mens Skatteankenævnet kun godkendte et fradrag på 2.294 kr.

Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at kun en skønsmæssig andel af administrationshonoraret kunne anses for at vedrøre den løbende virksomhedsdrift. Nævnet tog udgangspunkt i administrationsomkostningerne for hele 2005 (106.061 kr.) og periodiserede udgiften for 2004 til 2/12 af dette beløb, da driftsperioden i 2004 var meget begrænset (19. november til 31. december). Den resterende del af udgiften blev anset for ikke-fradragsberettiget og kunne heller ikke medregnes i ejendommens anskaffelsessum.

Klageren påstod fuldt fradrag for de 36.757 kr. og argumenterede for, at administrationshonoraret var en sædvanlig driftsudgift, der kunne fradrages i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten anførte, at der ved opstart af en virksomhed knytter sig en øget administration, som i dette tilfælde var synlig gennem øgede udgifter, da investorerne havde valgt at betale for den løbende administration og drift. Udgiften for 2004 afspejlede således alene, at det var opstartsåret. Repræsentanten specificerede en række arbejdsopgaver, som honoraret dækkede, herunder:

• Oprettelse af ejendommen på intranettet
• Tilmelding af investorer til PBS
• Opbygning af system til håndtering af kunde- og K/S-data
• Informationsskrivelser til investorerne vedrørende opstartsfasen
• Etablering af besigtigelsestur
• Indsamling af oplysninger til skattemæssigt brug, herunder etablering af skattebilag for virksomhedsordningen
• Scanning af dokumenter til arkiv
• Generalforsamling, som var mere tidskrævende det første år

Klageren henviste til ligningsvejledningen afsnit E.B.5.2 om fradrag for regnskabsmæssig bistand og anførte, at det var fast praksis for administrativt arbejde i forbindelse med indtrædelse i virksomhedsordningen, at der var fradrag for disse opstartsudgifter, jf. TfS 1990, 123. Klageren mente, at Skatteankenævnet alene havde set på størrelsen af udgiften uden at tage højde for opstartsfasen, og at der ikke var ført bevis for et misforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at hele det af kommanditselskabet i opstartsfasen betalte administrationshonorar på 282.743 kr. kunne anses for at dække udgifter til rådgivning i forbindelse med den løbende drift. Retten henviste til, at rådgivningen vedrørte en meget begrænset periode i 2004, og at rådgivningshonoraret for hele 2005 var på 106.061 kr. Dette indikerer et misforhold mellem honorarets størrelse og den ydede rådgivningsydelse i opstartsfasen.

Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at en del af honoraret måtte betragtes som en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift. Retten fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over omfanget af den løbende administration og rådgivning, og dermed den fradragsberettigede del af honoraret, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Der blev desuden henvist til Østre Landsrets dom af 16. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.196.ØLR.

Ankenævnets afgørelse blev herefter stadfæstet i sin helhed.