Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tømrer/snedker, der driver virksomheden H1, og spørgsmålet er, om han i indkomståret 2006 skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager i skattemæssig henseende. Klageren var momsregistreret og udførte underleverandørarbejde på store byggerier, primært for to kunder i 2006: G1 ApS og G2. Omsætningen udgjorde 631.214 kr. eksklusiv moms.
Klageren selvangav et overskud på 409.308 kr. efter fradrag for udgifter som transport, rejseomkostninger, forsikring og regnskabsassistance. Skatteankenævnet godkendte ikke overskuddet som virksomhedsindkomst, men anså klageren for lønmodtager og forhøjede den personlige indkomst til 631.214 kr. Nævnet godkendte dog ligningsmæssige fradrag for befordring (28.958 kr.) og øvrige lønmodtagerudgifter (131.138 kr.).
Klageren havde indgået en samarbejdsaftale med G1 ApS, hvor betalingen var timebaseret (210 kr. pr. time), og klageren skulle levere eget værktøj, varebil og betale for færgebilletter, logi og forplejning. Aftalen indeholdt også en konkurrenceklausul. Med G2 var der indgået ordrer om montage af døre og fodlister til faste priser pr. enhed samt timepris for ekstraarbejder, hvor klageren selv skulle sørge for værktøj og skruer m.m.
Landsskatteretten havde tidligere i en afgørelse af 18. oktober 2007 for indkomstårene 2004 og 2005 også anset klageren for lønmodtager. Denne afgørelse lagde vægt på, at klagerens eneste hvervgivere var vikarbureauer, at han ikke selv opsøgte kunder eller afgav tilbud, at vederlaget blev betalt af hvervgiver og var timebaseret, og at klageren ikke afholdt driftsudgifter af en art og størrelse, der var sædvanlig for en selvstændig erhvervsdrivende.
Klagerens repræsentant påstod, at klagerens skatteansættelse for 2006 skulle nedsættes til det selvangivne, da den fortsatte udvikling i forretningen i 2006 adskilte sig fra de tidligere år. Repræsentanten fremhævede, at klageren:
Repræsentanten argumenterede for, at klageren opfyldte de fleste kriterier for selvstændig virksomhed i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, og at det var forkert at konkludere, at klageren ikke selv opsøgte kunder, da han selv var ansvarlig for at finde nye opgaver efter afsluttede projekter. Det blev også anført, at det var besynderligt at 'straffe' klageren for ikke at have en lang række omkostninger, når hans virksomhed ikke havde behov for dem.
Landsskatteretten afgjorde, at afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere skal foretages ud fra kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (til personskatteloven) pkt. 3.1.1. En samlet vurdering af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager er afgørende i tvivlstilfælde.
Landsskatteretten fandt, at klagerens arbejde for G1 ApS og G2 skulle anses for lønmodtagerarbejde. Begrundelsen herfor var:
Det blev derfor fastslået, at klageren ikke kunne foretage fradrag for de afholdte udgifter i den personlige indkomst for indkomståret 2006 i forbindelse med det udførte arbejde.
Klageren kunne som lønmodtager foretage fradrag for befordring og øvrige lønmodtagerudgifter i henhold til Ligningsloven § 9, Ligningsloven § 9 A, stk. 7 og Ligningsloven § 9 C.
| Fradragstype | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Befordringsfradrag | 28.958 |
| Øvrige lønmodtagerudgifter | 136.238 |
| Bundfradrag | -5.100 |
| Godkendt i alt | 131.138 |
Udgifter til mobiltelefon, arbejdstøj, kontorartikler og regnskabsassistance blev anset for private udgifter og var ikke fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.
To nye analyser belyser indkomstudviklingen i 2020 under coronapandemien samt de økonomiske incitamenter for at søge beskæftigelse.


Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt klageren, der drev en tømrer- og snedkervirksomhed, skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren havde siden 2001 været momsregistreret og betalt moms af sine indtægter.
SKAT havde anset klageren for lønmodtager og begrundede dette med, at klageren primært havde samme hvervgiver, fakturerede løbende svarende til en fuldtidsansættelse, og ikke afholdt udgifter til materialer. SKAT mente desuden, at klageren manglede den for selvstændige karakteristiske økonomiske risiko, da honorarerne var fastsat forud. SKAT opgjorde honorarindkomsten med fradrag af omkostninger som følger:
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO
| Post |
|---|
| 2007 |
|---|
| 2008 |
|---|
| Honorar | 345.469 kr. | 338.030 kr. |
| Kørsel | 113.303 kr. | 78.984 kr. |
| Parkering | 1.867 kr. | 0 kr. |
| Honorar i alt | 417.014 kr. | |
| Udgifter: | ||
| Varekøb konto 2020 | 4.082 kr. | 8.013 kr. |
| Værktøj m.v. konto 2460 | 5.709 kr. | 12.795 kr. |
| Annoncer | 2.575 kr. | 0 kr. |
| I alt | 396.206 kr. |
SKAT ansatte den skattepligtige indkomst til 448.273 kr. for 2007 og 396.206 kr. for 2008. Klageren blev som lønmodtager/honorarmodtager anset for berettiget til befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9C, beregnet til 34.672 kr. for 2007 og 24.660 kr. for 2008.
Klagerens repræsentant påstod, at klageren skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende og fremhævede flere momenter:

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens lønindkomst og nedsættelse af virksomhedsoverskuddet for indkomståret 2011...
Læs mere
Sagen omhandlede en klagers anmodning om bindende svar på, hvorvidt driften af hans konsulentvirksomhed kunne betegnes s...
Læs mere