Landsskatteretten om skattepligt af betaling for ophævelse af kundeklausul og køb af goodwill

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af et beløb på 500.000 kr., som klagerens nye arbejdsgiver, revisionsselskabet G1, havde betalt til klagerens tidligere arbejdsgiver, G2. Spørgsmålet var, om betalingen skulle anses for en godtgørelse i forbindelse med ophævelse af en kundeklausul, der var skattepligtig for klageren, eller om der var tale om et køb af goodwill mellem de to revisionsselskaber, som ikke påvirkede klagerens indkomst.

Klageren, en revisor, havde været ansat hos G2 i 24 år og havde en kundeklausul, der forpligtede hende til ikke at udføre revisionsarbejde for G2's kunder i to år efter fratræden. Efter at klageren skiftede til G1, ønskede en række kunder at følge med hende. Dette førte til forhandlinger mellem G1 og G2, som resulterede i en aftale af 17. januar 2006. Ifølge aftalen kunne en specificeret kundeliste overtages af G1 mod en betaling på 500.000 kr., og G2 ville samtidig friholde klageren for hendes kundeklausul for så vidt angår disse kunder. Det blev præciseret, at aftalen ikke fjernede kundeklausulen for andre kunder.

Skattecentrets argumentation

Skattecentret anså betalingen på 500.000 kr. for skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4. De argumenterede for, at betalingen var en privat udgift for klageren, behandlet som forskud på løn i G1, og ikke et køb af goodwill. Skattecentret fremhævede, at:

• Prisfastsættelsen var et civilretligt forlig baseret på kundeklausulens konventionalbod.
• G1 havde ikke erhvervet goodwill eller andre rettigheder, og der var ikke ført bevis herfor.
• Betalingen medførte, at G2 delvist ophævede klagerens kundeklausul for de specifikke kunder.
• Der forelå ingen skriftlig kontrakt om køb af goodwill mellem G1 og G2.
• G1 havde ikke foretaget forretningsmæssige foranstaltninger for at sikre den tilkøbte goodwill, og G2 kunne stadig betjene de omhandlede kunder.
• Betalingen dækkede reelt en delvis ophævelse af klagerens kundeklausul.

Skattecentret mente desuden, at ændringen af klagerens indkomst var foretaget i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 vedrørende ekstraordinær ansættelse, da klageren havde begået en kvalificeret og positiv fejl.

Klagerens argumentation

Klagerens advokat påstod nedsættelse af den personlige indkomst med 500.000 kr. og anførte, at:

• Betalingen var en sædvanlig overdragelse af kunder mellem to revisionsvirksomheder.
• Der var aldrig fremsat krav mod klageren om betaling af konventionalbod, og G1 havde ikke påtaget sig at friholde klageren for en sådan bod.
• G1 og G2 var konkurrenter uden interessefællesskab, og de havde selvangivet aftalen som afhændelse/køb af kundekreds.
• Klageren var ikke involveret i prisfastsættelsen, som svarede til gængs praksis for goodwill, men ikke til konventionalboden.
• Klageren havde ikke opnået nogen fordel, løntillæg eller anden kompensation i forbindelse med G1's køb af kundekredsen, og hun havde ingen adkomst til kunderne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte klagerens personlige indkomst med 500.000 kr. Retten fandt, at overdragelsen af kunder mellem de to revisionsselskaber skulle anses som en overdragelse af goodwill. Dette påvirkede ikke klagerens indkomstopgørelse, og klageren kunne derfor ikke anses for at have modtaget forskud på løn eller anden økonomisk kompensation for opgivelse af kundeklausul, der ville være skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.