Vognmand nægtet fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører

Sagen omhandler en vognmand, der drev virksomhed med avisdistribution, og som fik sit overskud for indkomstårene 2006 og 2007 fastsat skønsmæssigt af SKAT. Klageren havde ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale eller dokumentation for sine udgifter.

Klageren påstod fradrag for betydelige udgifter til to underleverandører, som angiveligt skulle have stået for distributionen. Udgifterne var ifølge klageren dokumenteret ved håndskrevne fakturaer og betalt kontant. SKAT og Landsskatteretten fandt imidlertid dokumentationen utilstrækkelig og fakturaerne mistænkelige. Det blev påpeget, at underleverandørerne kun havde været CVR-registreret i korte perioder i brancher, der ikke var relateret til avisdistribution, og at der ikke var bevis for, at de pågældende ydelser reelt var blevet leveret.

SKATs skønsmæssige ansættelse

Grundet de manglende beviser fastsatte SKAT et skønsmæssigt overskud på 360.000 kr. for hvert af de to indkomstår. Skønnet blev baseret på en beregnet omsætning ud fra kontroloplysninger og bankindsættelser, fratrukket et skønnet beløb til lønninger, således at klageren selv havde en anslået indtjening på 30.000 kr. om måneden.

SKATs korrigerede opgørelse for 2006:

SKATs korrigerede opgørelse for 2007:

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for de påståede udgifter, og da SKATs skøn blev anset for at være rimeligt og velbegrundet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at skattepligtige er forpligtede til at selvangive deres indkomst og føre et fyldestgørende regnskab i henhold til Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal overholde kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Da klagerens regnskabsmateriale var mangelfuldt, og han ikke kunne dokumentere sine udgifter til underleverandører, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud, jf. Skattekontrolloven § 5.

Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de påståede udgifter til underleverandørerne, [virksomhed4] og [virksomhed3], var reelle. Begrundelsen var:

• Betalingerne skete kontant i store beløb uden dokumentation for pengestrømmen.
• De fremlagte fakturaer var håndskrevne på neutrale formularer og lignede hinanden til forveksling, selvom de kom fra to forskellige firmaer.
• Underleverandør-virksomhederne var kun registreret i CVR i meget korte perioder, havde ikke indberettet moms korrekt, og var registreret i brancher uden relevans for avisdistribution.
• Der var ingen aftaler eller anden dokumentation for samarbejdet.

Landsskatteretten fandt SKATs skøn over indkomsten velbegrundet. Skønnet var baseret på en antagelse om en rimelig månedlig indtjening for klageren på 30.000 kr., hvorefter resten af resultatet blev anset som lønudgifter. Da klagerens repræsentant ikke havde indvendinger mod SKATs korrigerede talopgørelser, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.