Skønsmæssig indkomstansættelse på grund af negativt privatforbrug

Sagen vedrører en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomståret 2004, baseret på et negativt privatforbrug. Klageren drev virksomheden H1, som selvangav et underskud på 15.035 kr. i 2004. SKAT opgjorde et negativt privatforbrug på -16.885 kr. og forhøjede indkomsten skønsmæssigt med 90.000 kr. Skatteankenævnet regulerede forhøjelsen til 57.181 kr.

Klageren fremlagde et lånedokument fra december 2004, der angav et rentefrit lån på 70.000 kr. fra hans mor, udbetalt løbende. Skatteankenævnet medregnede ikke fuldt ud lånet i privatforbruget, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, men nedsatte forhøjelsen med dokumenterede udgifter til husleje (11.924 kr.) og indskud i andelslejlighed (20.895 kr.), som moderen havde betalt.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at skatteansættelsen var ugyldig på grund af utilstrækkelig sagsoplysning og begrundelse fra SKATs side, samt at regnskabsgrundlaget ikke var tilsidesætteligt. Det blev også anført, at SKAT ikke havde påvist, at privatforbruget var usandsynligt lavt, og at moderens betalinger dækkede en stor del af klagerens udgifter. Subsidiært påstod repræsentanten, at den skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 42.146 kr., da moderen havde betalt ca. 60.447 kr. for klageren, hvilket var baggrunden for gældsbrevet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at afgørelsen ikke var ugyldig på formelt grundlag. Retten bemærkede, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, der indeholder henvisning til retsregler og hovedhensyn for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Myndighederne har desuden pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Retten vurderede, at både SKATs og Skatteankenævnets gennemgang af materialet var tilstrækkelig, og at SKATs afgørelse var tilstrækkeligt begrundet med en gennemgang af hovedhensynene for skønnet, herunder tilsidesættelse af gældsbrevet. SKATs fejlagtige henvisning til Skattestyrelsesloven § 3, stk. 3 blev anset for en uvæsentlig fejl, der var repareret af Skatteankenævnets korrekte henvisning til Skattestyrelsesloven § 3, stk. 4 og Skattestyrelsesloven § 5, stk. 3.

Realitet

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse. Retten lagde til grund, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indkomst- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b. Gaver er som udgangspunkt skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, medmindre de er omfattet af Boafgiftsloven § 22.

Retten henviste til fast praksis, tiltrådt af Højesteret i Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635, hvorefter indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, eller hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at gældsbrevet på 70.000 kr. ikke var understøttet af en pengestrøm og ikke kunne afstemmes med skattefri betalinger. Gældsbrevet var desuden rentefrit og uden tilbagebetalingsbetingelser. Selvom klagerens mor havde betalt andelen i andelslejligheden og huslejen, var der taget hensyn til dette i Skatteankenævnets skøn.

Skatteankenævnets nedsatte skøn over klagerens indtægter blev anset for at bringe hans privatforbrug op på et acceptabelt niveau, og de modtagne gaver fra moderen blev anset for indeholdt i skønnet. Der var derfor ikke grundlag for at ændre Skatteankenævnets skøn.

Et retsmedlem stemte for at anerkende lånet på 70.000 kr. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.