Stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse: Underskud, honorar og udokumenterede udgifter

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatning af honorar, manglende godkendelse af fradrag for underskud af virksomhed (herunder tab på debitorer), fradrag for udokumenterede udgifter og etableringsudgifter for indkomstårene 2001 og 2002. Klageren drev en personlig virksomhed, H1, og havde selvangivet betydelige underskud.

Ugyldighed af SKATs afgørelse

Klagerens repræsentant påstod, at SKATs årsopgørelse for 2001 var ugyldig, da afgørelsen var fremsendt for sent. Repræsentanten henviste til, at klageren først i marts/april 2006 reelt blev klar over de ændrede skattebetalinger, hvilket overskred fristen for ændringer. SKATs forslag til afgørelse var dog afsendt den 7. april 2005, og den endelige afgørelse den 26. april 2005 (genfremsendt 17. maj 2005), hvilket var inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26. Landsskatteretten fandt, at afgørelserne var klare i deres indhold, og klageren kunne ikke have været i tvivl om de ændrede ansættelser, hvorfor afgørelsen ikke kunne anses for ugyldig.

Underskud af virksomhed

Klageren havde selvangivet et underskud på 363.841 kr. i 2001, udelukkende bestående af hensat tab på debitorer fra 1999. For 2002 var underskuddet 526.760 kr., heraf 461.051 kr. i tab på debitorer og et negativt driftsresultat på 65.709 kr. Klageren oplyste, at bilagsmateriale var ødelagt ved en vandskade. Tabene på debitorer blev angivet at stamme fra 1994-1996, relateret til levering af udstyr til firmaet G4, og et krav mod klagerens far fra en arvesag. Klageren havde også fratrukket udgifter i forbindelse med påbegyndelse af forhandling af et hollandsk plastprodukt, X, herunder løn til sin søn og rejseudgifter, delvist dækket af Danmarks Eksportråd. Der havde ikke været salgsindtægter fra X.

Skatteankenævnet godkendte ikke fradragene, da regnskaberne ikke var tilstrækkeligt dokumenterede, og der manglede sikkerhed for, at samtlige indtægter og udgifter var medtaget. For G2-omsætningen mente nævnet, at klageren ikke drev selvstændig virksomhed, men modtog provision. Arbejdet med produkt X blev anset for etableringsudgifter, der ikke kunne fradrages, da der ikke var etableret en selvstændig virksomhed i 2002, jf. Ligningsloven § 8i, stk. 2. Tab på debitorer blev ikke godkendt grundet manglende dokumentation for tabets størrelse, inddrivelsesforsøg, og at tilgodehavendet var medregnet som skattepligtig omsætning. Tabene blev anset for at relatere sig til kravet mod faderen, som ikke var anerkendt, og dermed ikke opstået som følge af virksomhedens drift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens repræsentant fastholdt, at virksomheden ikke var en hobbyvirksomhed, men en mangeårig, vedvarende virksomhed, og at tab på debitorer var fradragsberettiget, da indkomsten tidligere var indregnet. Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, idet klageren ikke havde dokumenteret underskuddet, herunder tab på debitorer og udgifter til produkt X.

Honorarbeskatning

Klageren havde modtaget 3.900 kr. i honorar fra G1 i 2001 og angivet en omsætning på 137.515 kr. fra G2 i 2002 (reelt 46.382 kr. i honorar). Klagerens repræsentant påstod, at disse indkomster allerede var medregnet i de selvangivne indkomster og derfor ikke skulle beskattes to gange. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at klageren allerede var blevet beskattet af disse indtægter, og de skulle derfor beskattes, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter vedrørende G1, 2001

Klageren havde afholdt udgifter på 22.342 kr. i forbindelse med indtægten fra G1, herunder annoncer, rejser, repræsentation og fortæring. Klageren kunne ikke dokumentere de enkelte udgiftsposter, da bilagsmaterialet var beskadiget. Skatteankenævnet godkendte ikke fradraget, da udgifterne ikke var dokumenterede, og det ikke kunne fastslås, om de havde en klar og direkte sammenhæng med erhvervelsen af indtægterne, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på alle punkter, hvilket medførte, at klageren ikke fik medhold i sine påstande om:

• Gyldighed af SKATs afgørelse: Landsskatteretten fandt, at SKATs forslag til afgørelse og den endelige afgørelse var afsendt inden for de fastsatte frister i Skatteforvaltningsloven § 26. Det blev anset for klart, at klageren ikke kunne være i tvivl om de ændrede skatteansættelser, uanset at Skatteankenævnet efterfølgende tillod en genoptagelse.

• Fradrag for underskud af virksomhed: Retten fandt, at klageren ikke var berettiget til at fratrække underskud af virksomhed for indkomstårene 2001 og 2002. Dette skyldtes manglende dokumentation for den del af underskuddet, der vedrørte tab på debitorer, samt det negative driftsresultat for 2002. For så vidt angår de fratrukne udgifter til undersøgelse af markeder vedrørende produktet X, fandt retten, at klageren ikke havde godtgjort, at udgifterne var afholdt, jf. Ligningsloven § 8i, stk. 2. Tabet på debitorer blev ikke anset for opstået som følge af virksomhedens drift, da der manglede dokumentation for, at tilgodehavendet havde været medregnet som skattepligtig omsætning, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Beskatning af honorar: Det blev ikke dokumenteret, at klageren allerede var blevet beskattet af honorarerne på 3.900 kr. i 2001 (fra G1) og 46.382 kr. i 2002 (fra G2). Klageren skulle derfor beskattes af disse indtægter, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

• Fradrag for udokumenterede udgifter: Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for udgifter på 22.342 kr. vedrørende G1 i 2001. Dette skyldtes, at udgifterne ikke var dokumenteret, og det kunne derfor ikke vurderes, om de var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.