Landsskatteretten om rådgiverudgifter og afskrivningsgrundlag ved skattefri fusion

Sagen omhandlede, hvorvidt rådgiverudgifter betalt til en islandsk bank kunne tillægges det skattemæssige afskrivningsgrundlag i forbindelse med selskabets erhvervelse af aktiver ved en efterfølgende skattefri fusion. SKAT havde for indkomstårene 2006 og 2007 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst, da de ikke godkendte rådgivningshonoraret tillagt afskrivningsgrundlaget for ejendomme, driftsmidler og inventar.

Selskabet, H1 A/S, havde i 2005 købt den samlede aktiekapital i H4 A/S med henblik på en efterfølgende skattefri fusion, som blev gennemført med virkning fra den 1. januar 2006. I forbindelse med aktiekøbet betalte selskabet et rådgivningshonorar på 4,7 mio. kr. til F1-bank. Dette beløb blev af selskabet fordelt forholdsmæssigt på de erhvervede aktiver og tillagt de skattemæssige afskrivningssaldi.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at rådgivningshonoraret ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget, da det ikke var udgifter til advokat eller revisor, som er omfattet af Ligningsloven § 8 J. De mente, at den overvejende del af bankens rådgivning var finansiel rådgivning og overordnet strukturering af opkøbet, som ikke havde karakter af transaktionsomkostninger som advokatsalær, stempelomkostninger og vurderingshonorar. SKAT karakteriserede udgifterne som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter i forbindelse med udvidelse af den eksisterende virksomhed, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Selskabets argumentation

Selskabets repræsentant påstod, at honoraret til F1-bank kunne sidestilles med en fusionsomkostning og dermed tillægges det skattemæssige afskrivningsgrundlag for de ved fusionen overtagne aktiver. De henviste til, at omkostninger knyttet til erhvervelse af aktiver kan tillægges den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. De fremhævede retspraksis, herunder TfS 1992.155 ØLD, som fastslog, at transaktionsomkostninger i forbindelse med virksomhedsomdannelse kan forhøje afskrivningsgrundlaget, og at dette også gælder for fusioner. Endvidere henviste de til SKM 2001.240 LSR, hvor Landsskatteretten havde sidestillet aktiekøbsomkostninger med fusionsomkostninger, hvis aktieerhvervelsen skete med henblik på en efterfølgende fusion. Selskabet fremhævede, at SKAT tidligere havde godkendt fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med samme transaktion, da fusionen var planlagt fra starten. De argumenterede for, at honoraret til banken skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler og fordeles forholdsmæssigt på de erhvervede aktiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende rådgivningshonorar tillagt afskrivningsgrundlaget for ejendomme, driftsmidler og inventar for indkomstårene 2006 og 2007.

Retten begrundede afgørelsen med, at de afholdte udgifter til rådgivningshonorar til F1-bank måtte anses for at vedrøre købet af aktierne i virksomheden H4 A/S. Dette blev betragtet som omkostninger til udvidelse af selskabets virksomhed i form af køb af aktier, uanset den efterfølgende fusion.

• Udgifter til udvidelse, etablering eller forbedring af en erhvervsvirksomhed anses for ikke fradragsberettigede formueudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 2.
• Kun advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed kan fradrages efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1.

Da udgifterne til rådgivningshonorar til banken ikke var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J som udgifter til advokat eller revisor, kunne de hverken fradrages eller afskrives ved indkomstopgørelsen som en fusionsomkostning. Dette skyldtes manglende direkte tilknytning til anskaffelsen af aktiverne ved den efterfølgende fusion.