Landsskatteretten om reklassificering af debitorbetalinger til udbytte hos anpartshaver

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af en eneanpartshavers personlige indkomst, idet debitorbetalinger i selskabet H1 ApS blev anset som betalinger til anpartshaveren. Selskabet, der drev detail- og nethandel med telekommunikationsudstyr, herunder mobiltelefoner, blev taget under konkursbehandling i februar 2008. Selskabet havde ikke offentliggjort regnskaber, og bogføringen levede ikke op til lovgivningens krav, med væsentlige kasse- og bogføringsdifferencer.

SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 268.538 kr., hvoraf 210.611 kr. blev henført til debitorindbetalinger. SKAT begrundede forhøjelsen med, at anpartshaveren havde oplyst, at der ikke manglede betalinger fra debitorer på 210.611 kr., og anså beløbet som yderligere løn.

Mellemregningskontoens udvikling

Selskabets mellemregningskonto med klageren viste et tilgodehavende på 79.967 kr. den 8. december 2007. Bogføringen af mellemregningskontoen fra 21. marts 2007 til 8. december 2007 viste følgende udvikling:

Bogføringsdifferencer

Selskabets revisor konstaterede en kassedifference på 143.894 kr. den 29. september 2007, hvoraf 99.085 kr. blev modposteret på mellemregningskontoen med klageren. Yderligere blev mellemregningskontoen krediteret med 36.184 kr. for at justere kassen.

Revisor konstaterede også udestående fordringer for salg på netto 210.611 kr. i perioden januar-august 2007. Klageren oplyste, at der ikke var tilgodehavender i oktober 2007. Beløbet på 210.611 kr. blev modposteret med henholdsvis 47.201 kr. (debet) på mellemregningen med klageren og 163.410 kr. som nedbringelse af gæld til H2.

Klagerens repræsentant påstod, at den personlige indkomst skulle nedsættes med 210.664 kr. vedrørende debitorbetalinger. Det blev anført, at debitorer, der tidligere var bogført på mellemregningskontoen, skulle tilbageføres som debitorer, da betalinger ikke var modtaget på grund af stjålne betalingskort, falske kort, fejludlevering eller bortkomst af pakker. Det blev endvidere gjort gældende, at mangelfuld bogføring ikke i sig selv kunne medføre beskatning af beløb på mellemregningskontoen som udbytte eller løn.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten konstaterede, at H1 ApS ikke havde udarbejdet regnskab eller indleveret selvangivelse for indkomståret 2007, og at selskabets bogføring ikke levede op til lovgivningens krav. Der var konstateret væsentlige kasse- og bogføringsdifferencer, herunder på debitorer.

Landsskatteretten lagde til grund, at de bogførte debitorer på i alt 210.611 kr. faktisk havde betalt deres gæld til selskabet. Dette var i overensstemmelse med klagerens oprindelige forklaring til selskabets revisor, og det blev ikke godtgjort, at manglende betaling skyldtes stjålne kreditkort eller tyveri af varer under forsendelse.

Vurdering af udlodning

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af aktieudbytte efter denne bestemmelse, jf. Personskatteloven § 4 a, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til Højesterets dom af 9. januar 2006 (UfR 2006, side 1068), som fastslår, at der ikke foreligger udlodning, hvis det godtgøres, at der er tale om et lån, som aktionæren kan og vil tilbagebetale.

Afgørelse vedrørende de 210.611 kr.

• 47.201 kr.: Dette beløb var i selskabets bogholderi bogført som et tilgodehavende hos selskabets anpartshaver. Da beløbet var bogført som et tilgodehavende, kunne det ikke anses for udloddet. Landsskatteretten fandt derfor, at dette beløb ikke skulle beskattes som udbytte.
• 163.410 kr.: Denne difference var ikke i selskabets bogholderi bogført på mellemregningskontoen med klageren, men som en nedbringelse af selskabets mellemregning med H2. Klageren havde ikke godtgjort, at selskabets gæld til H2 var nedbragt, eller at debitorindbetalingerne var anvendt til tilbagebetaling til kunder eller betaling af udgifter for selskabet. Da hævningen af de 163.410 kr. af selskabets midler ikke var bogført som gæld til selskabet, og det ikke på anden måde var godtgjort, at der var tale om et lån, som klageren kunne og ville tilbagebetale, blev beløbet anset for hævet udbytte. Der fandtes ikke grundlag for at anse hævningerne som fikseret løn.

Konklusion

SKATs forhøjelse af den personlige indkomst blev nedsat med 210.611 kr., idet Landsskatteretten samtidigt forhøjede aktieindkomsten med 163.410 kr. SKATs forhøjelse af klagerens gæld til selskabet blev nedsat med 163.410 kr.