Fri bil for byggeledere: Landsskatteretten skelnede mellem direktører og ansatte ved brug af gulpladebiler

Sagen omhandlede, hvorvidt et byggefirma skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for fire medarbejdere, der havde fået stillet firmabiler på gule plader (gulpladebiler) til rådighed. SKAT havde pålagt selskabet indeholdelsespligt, da bilerne var observeret ved medarbejdernes private bopæle, hvilket blev anset for privat kørsel. Selskabet argumenterede for, at bilerne udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel mellem skiftende arbejdssteder (byggepladser), hvilket er en undtagelse til beskatning af fri bil.

Landsskatteretten delte afgørelsen op baseret på medarbejdernes roller. For de to medarbejdere, der også var direktører i selskabet, stadfæstede retten SKATs afgørelse. Retten fandt det sandsynligt, at direktørerne havde regelmæssige opgaver på firmaets hovedkontor, og deres kørsel dertil kunne derfor ikke anses for kun at være lejlighedsvis. For de to øvrige medarbejdere, der var byggeledere med håndværksmæssig baggrund, ændrede Landsskatteretten afgørelsen. Retten fandt det sandsynligt, at deres arbejde primært foregik på de skiftende byggepladser, og at besøg på hovedkontoret var lejlighedsvise. Deres kørsel blev derfor anset for erhvervsmæssig, og de skulle ikke beskattes af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en delt afgørelse, hvor der blev skelnet mellem medarbejdernes funktion i virksomheden.

Vedrørende direktørerne (B og C)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for de to direktører. Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at deres kørsel til selskabets faste adresse kun var af lejlighedsvis karakter. Begrundelsen var:

• Begge medarbejdere havde en arbejdsplads stillet til rådighed på selskabets adresse.
• Som direktører ansås det for sandsynligt, at de havde andre og mere regelmæssige opgaver på virksomhedens adresse end blot lejlighedsvise ærinder i forbindelse med byggeledelse.

Derfor blev deres kørsel mellem hjem og firmaets adresse ikke anset for kørsel mellem skiftende arbejdssteder. Bilerne var dermed stillet til rådighed for privat anvendelse, og selskabet blev pålagt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

Vedrørende byggelederne (D og E)

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for de to byggeledere og fastsatte værdien af fri bil til 0 kr. Retten fandt, at deres kørsel til selskabets faste adresse havde en lejlighedsvis karakter. Begrundelsen var:

• Begge medarbejdere havde en håndværksmæssig baggrund.
• Deres primære opgaver som byggeledere bestod altovervejende af møder på byggepladser, udførelse af håndværksmæssigt arbejde og indkøb af materialer.
• Ærinder på virksomhedens faste adresse blev anset for at være lejlighedsvise.

Da kørslen blev anset for erhvervsmæssig kørsel mellem skiftende arbejdssteder, skulle medarbejderne ikke beskattes af fri bil. Selskabet skulle derfor ikke indeholde A-skat og bidrag for disse to medarbejdere.