Landsskatteretten stadfæster afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 2004

Sagen omhandler klagerens anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2004, som skatteankenævnet havde afslået. Den oprindelige sag vedrørte blandt andet ikke-medregnet omsætning, salg af ideel anpart, dobbelt fratrukne udgifter til konsulentbistand, rejseudgifter samt udgifter til hotel og billeje i USA.

Klageren havde oprindeligt påklaget SKATs afgørelse til skatteankenævnet i november 2006. Efter en mødeindkaldelse, som klageren ikke mødte op til og først så efter hjemkomst fra USA, traf skatteankenævnet afgørelse i august 2008, hvor SKATs afgørelse blev stadfæstet. Klageren anmodede herefter om genoptagelse af sagen.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet afviste anmodningen om genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 1, da klageren ikke havde fremlagt nye oplysninger, der kunne have medført et væsentligt ændret udfald. Nævnet fandt heller ikke, at der forelå "ganske særlige omstændigheder" jf. Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 2, der kunne begrunde genoptagelse.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at hans skatteansættelse for 2004 skulle genoptages, især vedrørende salg af ideel anpart. Han anførte, at hans anke til Landsskatteretten var sket i den tro, at han ankede den materielle afgørelse, men det viste sig at være en anke af den formelle afgørelse om genoptagelse. Klageren forklarede, at han var udstationeret i USA og derfor ikke så mødeindkaldelsen fra skatteankenævnet i tide. Han mente, at hele sagen beroede på en misforståelse, og at han aldrig fik mulighed for at foretræde for skatteankenævnet. Han beskrev også baggrunden for salget af den ideelle anpart, som han mente var en misforståelse af en aftale om fordeling af etableringsomkostninger mellem partnere i et administrationsselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at afslå klagerens anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2004.

Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at genoptagelse kan ske, hvis der forelægges nye oplysninger, der ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fremlagt sådanne nye oplysninger, der kunne have ændret udfaldet af afgørelsen vedrørende hans skatteansættelse for 2004.

Endvidere henviste retten til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 2, der giver mulighed for genoptagelse, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis "ganske særlige omstændigheder" taler derfor. Landsskatteretten vurderede, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Klagerens forklaring om misforståelser vedrørende mødeindkaldelse og ankefrister blev ikke anset for at udgøre "ganske særlige omstændigheder" i lovens forstand.