Landsskatteretten om afgiftsfritagelse for bus til institution under Registreringsafgiftsloven

Sagen omhandler en klage over Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende afgiftsfritagelse for en bus til institutionen H1. Institutionen er et kommunalt tilbud, der yder beskæftigelse, aktiviteter og samvær til voksne med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, socialpsykiatrisk støtte samt personer med andre handicap, der forhindrer beskæftigelse på ordinære vilkår. Institutionen har cirka 350 brugere, hvoraf cirka 90 er visiteret efter Serviceloven § 104.

Institutionen havde tidligere opnået godkendelse som "lignende institution" efter Registreringsafgiftsloven og ønskede at udskifte en af sine tre afgiftsfrie busser. Den nye bus skulle primært anvendes til brugere visiteret efter Serviceloven § 104, ofte kørestolsbrugere med behov for omfattende kompensation.

Skattecentret afviste afgiftsfritagelsen med henvisning til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Skattecentret argumenterede for, at institutionens brugere ikke modtog intensiv og konstant pleje i lovens forstand, men snarere støtte- og beskæftigelsestilbud. De henviste desuden til Højesterets dom SKM.2006.651H.

Klageren påstod, at institutionen skulle godkendes til afgiftsfritagelse, idet den tidligere var godkendt, og praksis angiveligt var uensartet. Klageren fremhævede brugernes omfattende behov for hjælp og pleje, samt bussens afgørende rolle for den pædagogiske målsætning, herunder stimulering af sanser og træning af personlige og motoriske færdigheder i eksterne miljøer. Personalegruppen i § 104-tilbuddet bestod af pædagoger, omsorgsassistenter, plejere og ufaglærte.

Landsskatteretten bemærkede, med henvisning til Østre Landsrets dom SKM.2005.181.H (stadfæstet af Højesteret i SKM.2006.651H), at lovændringen fra "patienter" til "beboere" ikke havde til hensigt at fjerne pleje- og behandlingskriteriet ved fortolkningen af "lignende institutioner".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om ikke at godkende afgiftsfritagelse for institutionen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Flertallets begrundelse:

• Institutionen blev ikke anset for at være fritaget for afgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.
• Hovedparten af institutionens brugere blev ikke anset for at have behov for intensiv og konstant pleje i lovens forstand.
• Der blev lagt vægt på personalets normering og sammensætning.
• De arbejdsopgaver, der varetages af institutionen, herunder pædagogisk arbejde og støtte, blev ikke anset for at kunne sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a og Højesterets dom SKM.2006.651H.

Et retsmedlem udtalte dissens og mente, at institutionen burde anses for afgiftsfritaget, da der kunne støttes ret på den tidligere meddelte afgiftsfritagelse som en begunstigende forvaltningsakt.