Landsskatteretten om arbejdsudleje og indeholdelsespligt for polsk arbejdskraft

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt klagerens benyttelse af polsk arbejdskraft havde karakter af arbejdsudleje, og om klageren dermed var indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Klageren drev virksomhed med istandsættelse af lejligheder og havde indgået en mundtlig aftale med en polsk virksomhed, G1, om at forestå istandsættelsesarbejderne. Klageren havde ingen ansatte udover sig selv.

Skattecentret havde anset klageren for indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag med 32.088 kr. og A-skat med 110.703 kr. Begrundelsen var, at der efter en samlet vurdering var tale om arbejdsudleje. Skattecentret lagde vægt på, at arbejdet udelukkende var timelønsarbejde, at klageren indkøbte og stillede alle materialer til rådighed, og at klageren bar ansvaret for det udførte arbejde. Hvis virksomheden ikke kunne oplyse, hvor stor en del af vederlaget der var løn, skulle grundlaget for skattetrækket være det samlede vederlag til den udenlandske virksomhed.

Klageren påstod, at han ikke var pligtig til indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Han argumenterede for, at han ikke havde den overordnede ledelse af arbejdet, og at det lige så godt kunne have været en dansk håndværkervirksomhed. Klageren forklarede, at han erhvervede materialerne for at opnå bedre rabatter end den polske virksomhed, hvilket ikke indikerede arbejdsudleje.

Landsskatteretten bemærkede, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold henregnes til A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Personer med lønindkomst fra beskæftigelse i Danmark er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, medmindre de er omfattet af hjemlandets sociale sikring, og arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1.

Vurderingen af arbejdsudleje foretages ud fra momenter som overordnet ansvar og ledelse, risiko, arbejdsplads, vederlagets beregning (tid eller resultat) og hvem der stiller arbejdsredskaber til rådighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om, at klageren var indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i forbindelse med benyttelse af polsk arbejdskraft. Retten fandt, at arbejdsforholdet mellem klageren og det polske firma efter en samlet og konkret vurdering måtte anses for at omhandle arbejdsudleje.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende momenter i sin afgørelse:

• Afregning på timebasis: Ifølge fakturaen var der afregnet på timebasis for den anvendte arbejdskraft.
• Løbende afregning: Der var sket løbende afregning af de polske arbejdere.
• Materialestillelse: Klageren havde stillet alt materiel m.v. til rådighed for arbejdet.

De udenlandske arbejdstagere blev herefter anset for begrænset skattepligtige til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Klageren var derfor pligtig at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Endvidere var klageren pligtig at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke forelå dokumentation for, at de udenlandske arbejdstagere var omfattet af social sikring i deres hjemlande, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1.

Da der ikke var strid om den beløbsmæssige opgørelse, blev Skattecentrets afgørelse stadfæstet.